Børnenes U-landskalender rykker ind på Sæby Skole

Børnenes U-landskalender rykker ind på Sæby Skole

7. november 2012 - kl. 10:26 - af

Dette års U-landskalender rykker helt ind i klassen på Sæby Skole Torsdag den 22/11 klokken 10.00.

Når danske skolebørn åbner en låge i årets U-landskalender er de med til at sende 2000 ghanesiske børn i skole. Overskuddet fra U-landskalenderen går nemlig til at støtte IBIS’ arbejde med at bygge skoler og uddanne lærere i Ghana.

Derfor har IBIS sendt otte unge danskere til Ghana, hvor de har besøgt børn, der ikke kommer i skole, fordi vejen er for lang og ufremkommelig. Nu er de unge klar til at dele deres oplevelser med danske skoleelever.

Ghana på skoleskemaet
”I det nordlige Ghana besøgte vi en landsby, hvor børnene var tilknyttet en skole, der lå en times gang derfra. Vi kørte bagefter fra landsbyen til skolen, og selv i bil var afstanden bare helt vildt lang. Tænk, at de små børn skulle gå så lang vej tidligt hver morgen, måske uden madpakke og morgenmad, for at få lov at få undervisning,” siger Louise Hollerup

Til daglig læser hun antropologi på Aarhus Universitet og turnerer nu med JuleKaravanen, som IBIS kalder gruppen af unge, der har mærket livet i Ghana og skal rejse Danmark tyndt. 50 skoler er så heldige, at JuleKaravanen gør stop på netop deres skole i november og december.

Vilje til viden
Louise Hollerup og hendes karavanemakker Nadjala Tinneberg Rahi glæder sig til at fortælle eleverne på Sæby Skole om mødet med de ghanesiske børn. Pigerne har mange historier og indtryk med hjem fra deres rejse.

”I de mindste landsbyer blev vi mødt med enorm nysgerrighed og interesse. Man følte sig velkommen fra første øjeblik. Der blev holdt fest med musik og dans, som vi blev opfordret til at deltage i. Man følte sig hurtigt godt tilpas sammen med disse åbne mennesker, der havde meget lidt, men med glæde inkluderede os fremmede hvide i deres selskab,” fortæller Nadjala Tinneberg Rahi, der læser spansk og internationale studier på Aalborg Universitet.

Klog på Ghana
Hvis man ikke er blandt de 50 skoler, der får besøg af JuleKaravanen, er der stadig masser af muligheder for at lære om børns hverdag og liv i Ghana. På IBIS’ hjemmeside www.ibis.dk/ulandskalender kan man for eksempel blive inspireret til at lave en guirlande, der symboliserer den lange vej, de ghanesiske børn kan have til skole.

Fakta:

  • Børnenes U-landskalender koster 45 kroner og kan blandt andet købes i alle Coops butikker, i de største banker og på dr.dk/netbutik
    I år går overskuddet til små satellitskoler for børn i Ghana, som har for langt til den almindelige skole. IBIS står for projektet
  • IBIS har allerede hjulpet 6.000 børn i skole i det nordlige Ghana
  • 800.000 børn i Ghana har stadig ikke fået plads på skolebænken
  • Skoleklasser kan se en ny mini-film fra Ghana hver skoledag i december på www.ibis.dk/ulandskalender
  • DR’s børneprogram Store Nørd har lavet fire udsendelser fra det nordlige Ghana. Se udsendelserne på DR hver søndag i november kl. 18.30 på Ramasjang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnenes U-landskalender rykker ind på Sæby Skole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER