Valget i USA kan få betydning for Sæby

Valget i USA kan få betydning for Sæby

5. november 2012 - kl. 12:56 - af

Det amerikanske præsidentvalg kan koste arbejdspladser i bl.a. Sæby, og det er specielt vindmøllebranchen, der spændt venter på udfaldet af det amerikanske valg, fortæller P4Nord.

Barack Obama vil give medvind – Mitt Romney modvind, forudser Ejnar Jacobsen, der ejer maskinfabrikken Nordmark i Sæby.

”Obama går ind for grøn energi, så vi håber på at han vinder valget”, siger Ejnar Jacobsen, der producerer hovedaksler, vingenav, lejehuse og bundrammer til vindmøller.

90 procent af Nordmarks produktion sælges i dag til vindmøllefabrikkerne Vestas og Siemens, der tidligere har været store på det amerikanske marked. Men salget gik i stå, da den amerikanske kongres i foråret fjernede statstilskuddet til bygning af møller, og dengang måtte Ejnar Jacobsen afskedige 14 af sine 122 medarbejdere.

I værste fald kan deres produktion blive halveret i 2013 i forhold til i år, hvis ikke der sættes gang i vindmøllerne i USA igen.

Alene i Nordjylland handler op mod 200 nordjyske virksomheder med amerikanerne, og interessen er stigende.

Ifølge erhvervskonsulent Karl Otto Nicolajsen fra Aalborg Kommune vil langt fra alle blive lige så berørt af valgresultatet, som Nordmark A/S. Men alle venter spændt på resultatet af morgendagens valg.

I Sæby nøjes Ejnar Jacobsen ikke med at vente. Han har allerede en ny strategi klar, hvis Romney vinder valget. I så fald er der ingen fremtid i hans handel med USA, og ny markeder skal findes.

Han håber derfor på ordrer fra to møllefabrikker i Tyskland, ligesom off shore-branchen og maritim motorproduktion kan holde maskinerne i gang i Nordmark A/S.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Valget i USA kan få betydning for Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER