“Sommerglæder 2013” søger Sæby-kunst fra private hjem

“Sommerglæder 2013” søger Sæby-kunst fra private hjem

5. november 2012 - kl. 9:41 - af

Sommer 2013 bliver fuld af sommerglæder i Sæby. Kunst fra Sæby´s guldalder fra midten af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-taller rykker ind i Retfærdigheden i juni og juli 2013. Dertil kommer andre aktiviteter som Søndags Akademiet i Retfærdigheden, der vil omhandle forfattere fra samme tid herunder Herman Bang. Derudover ønsker initiativgruppen at inddrage andre institutioner og virksomheder med henblik på at give sæbynitter og gæster en særlig oplevelse. Blandt andet ønsker vi at perspektivere datidens kunst frem til i dag.

Alt dette kan ikke gennemføres uden hjælp og bidrag fra lokale sæbynitter. Derfor inviterer vi sæbynitter og andre til at komme med jeres Sæby-kunst fra perioden 1850 til ca. 1910.

Lørdag den 10. november kl. 10.00 – 15.00 i Retfærdigheden, Algade 14, Sæby

Her vil vi fotografere og registrere malerierne med henblik på en bogudgivelse.

Det drejer sig om kunstnere som Johan Ulrik Bredsdorff (1845-1928), Holger Drachmann (1846-1908), Harald Foss (1843 -1922), Georg Vilhelm Arnold Groth (1842 – 1899), Sigvard Marius Hansen (1859 -1938), Suzette Cathrine Holthen (1863 -1937), Sophie Anne Marie Johanne Holthen (1858 -1930), Olaf Viggo Peter Langer (1860 -1942), P. Mønsted (1859 -1941), L. A. Ring (1854 -1933), Peter Mørch Christian Zacho (1842 – 1913), C. F. Aagaard (1833 – 1895), m.fl.

Bogen skrives af kunsthistoriker, lektor Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet. Han vil være til stede den 10. november i Retfærdigheden.

Kontakt os hvis I er i tvivl om egne kunstværker på midgaard@post.tele.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger