
Græskar, pædagoger og udklædte børn til fest
2. november 2012 - kl. 9:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der blev holdt Halloweenfest den 30. oktober på St.Toftelund med de kommende skolebørn fra land- og bybørnehaverne: Sæbygaardvejens, Dybvad, Hørby, St. Toftelund, Stationsvejens, Violvej og Brolæggervejens Børnehave og Børnegården.
Den 24. oktober mødtes alle børnene på St.Toftelund, hvor de blev delt op i forskellige værksteder bl.a. sang og musik, motorik, madhold og kreativitet, for at lave forberedelserne til festen til den 30. oktober.
En rigtig flot pyntet og dekoreret gymnastiksal var det første 120 børn og voksne mødte, og hver børnehave havde et græskarhoved med, hvor der var lys i.
Først blev der sunget Halloweensang, som børn og voksne havde kreeret, og bagefter blev motorikken aktiveret igennem sang og leg.
Halloweenmenuen bestod af sprængte pølsehorn, chokoladespindelkage og blodvand. Og bagefter hyggede børnene sig i stopdans.
Som afslutning på den store festdag spiste børnene deres medbragte mad i haven, og alle havde haft en god dag sammen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Græskar, pædagoger og udklædte børn til fest ' til en bekendt