
Wueso Sjøw er på banen og lige om hjørnet
30. oktober 2012 - kl. 1:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alle kan godt begynde og glæde sig. Der er linet op til fest, farver, bajads og fallera i Voersåhallen fredag 9. og lørdag 10. november. Voerså IF, Knud Søhane, Voerså Borgerforening og Den lokalt forankrede folkeskole er i fællesskab arrangører.
Aktørerne og de mange frivillige har gjort en større indsats, og nu er der lagt i kakkelovnen til byens og omegnens borgere og såmænd også nogle udenbys fra. Selv om man ikke har lokalkend- skab, skal man ikke holde sig tilbage, der er garanti for grin, sjov og ballade alligevel.
Amanda Christensen og Trine Jørgensen er debutanter i showet, mens de mere prøvede kræfter som Jane Mechlenburg, Dorthe Nielsen, Jakob Christensen og Flemming Bærentsen hænger på endnu.
Amanda er en ung Voerså-pige, der går på gymnasiet, og hun fortæller, at hun ikke ved så meget om det, der foregår udenom showet, men siger hun bare er med.
Trine Jørgensen er fra Dronninglund, og er den der står op og holder taler, når der er fest, og efter forlydender er det meget morsomt, for talerne er fyldt med spræl og ramasjang.
Conny Thomsen og Michael Schioldan er tekstforfattere, og Michael er også instruktør på showet.
Hvis man forsøger at udfritte ham, er det som en lukket bog, men han siger dog. – Jeg kan oplyse, at WUESO SJØW nu også er med kirsebær? – Hvad det så nærmere går ud på, så vil publikum få en større overraskelse, for det er ikke det, de tror?
Alt i rekvisitter står Jens ”Rusgård” Sørensen for. Anette Christensen er sufflør, og det tekniske med lys og lyd klarer Niels Evald Lindberg.
Premieren er lørdag 10. november. Her startes der med spisning 18.00. Når showet går i gang, og under spisningen er det med Frede Burholt som kapelmester.
Efter spisning og underholdning spiller TREO op til dans indtil 02.00.
Billetprisen er kr. 250 –, og det dækker entré, mad og underholdning.
Billetter købes hos MK Klip i Voerså 98 46 09 66 og hos Købmandsgården i Lyngså 98 46 90 11.
Bordbestilling skal ske til Anni Hansen i dagene 5. – 6. og 7. november mellem klokken 18 og 20 på telefon 98 46 03 03.
Generalprøven er fredag 19.00. Her købes billetter til kr. 50 – ved indgangen. Billetten dækker entré, underholdning, kaffe eller sodavant samt kage. Børn under 10 år har gratis adgang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Wueso Sjøw er på banen og lige om hjørnet' til en bekendt