
Sundhedshus i Sæby tæt på at være en realitet
30. oktober 2012 - kl. 12:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Et lån på 24 millioner kr., der skal dække halvdelen af prisen for at bygge Sundhedshuset med læger og kommunale sundhedsaktiviteter, er netop blevet godkendt af forretningsudvalget i Regionen, fortæller P4Nord.
Den anden halvdel af byggeudgifterne kommer fra Sundhedsministeriets pulje, som er beregnet til at etablere lægehuse i udkantsområder.
Huset, som er på 2.900 kvadratmeter, skal have plads til praktiserende læger, men Frederikshavn Kommune vil også anvende huset til andre regionale sundhedsaktiviteter, så som forebyggelse, træning med mere.
Byggeriet skal endelig godkendes af både Frederikshavn Byråd og Regionsrådet, inden det går i gang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sundhedshus i Sæby tæt på at være en realitet ' til en bekendt