
Diskoskast på Sæby Atletikstadion for 25. gang
29. oktober 2012 - kl. 10:15 - af Henrik Christensen
Ivar Hole, som er en diskoskastlegende i Norge, besøgte for 25. gang Sæby sammen med sin familie. Lige så mange gange har Birgitte Cordes fra Fyn besøgt Sæby. Birgitte har i mange år ligget i toppen af de danske ranglister i diskoskast.
”Ivar hole lagde ud med instruktion af vore diskoskastere, medens hans søn lavede medicinboldsøvelser med den anden halvdel af deltagerne”, fortæller Gunnar Møller Nielsen fra SIK 80.
Sønnen vandt bronze i sommers ved VM i bænkpres med 262 kg, så der er gået nogle stærke og hurtige gener i arv.
Efter instruktionen var der konkurrence. Ved denne konkurrence kastede Kasper Nielsen og Signe Krogh sig ind i top ti på diskosranglisten i Danmark.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Diskoskast på Sæby Atletikstadion for 25. gang' til en bekendt