LOOP gør status efter “Lyserød lørdag”

LOOP gør status efter “Lyserød lørdag”

27. oktober 2012 - kl. 9:07 - af

Her på dagen for det store ”Knæk Cancer” show er der lige status på indsamling i Sæby/LOOP på landsplan.
Lyserød Le Mans startede lørdag den 6. oktober i LOOP kl. 6. På dagen var selv himlen pyntet op med den smukkeste lyserøde farve, og de første friske trænende stod også klar. Nogle havde taget turen helt fra Hjørring fra LOOP Hjørrings hold. En enkelt fra LOOP Hjørring havde endda fået farvet håret lyserødt i den gode sags tjeneste.
Centerbageriet havde sponsoreret rundstykker til de morgenfriske og lyserød kagemand til de trænende om eftermiddagen.
Sparekassen Vendsyssel sørgede for vand til alle trænende og besøgende samt chokolade og slikposer til alle børn og barnlige sjæle.
SuperBrugsen Sæby havde sponsoreret frisk frugt til alle trænende og besøgende.
I alt 6 hold havde meldt sig til Lyserød Le Mans, og det alene indbragte kr. 12.100,-. I løbet af dagen trænede i alt 202. Diverse brystkager blev solgt i forskellige lokale butikker og firmaer
i Sæby og en del kurve med marengsbryster endte på Læsø, i Dybvad, Skanderborg, Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev. I alt indbragte det kr. 17.546. Salg af forskelligt Lyserød Lørdag merchandise var kr. 1.725,-.
Træninger, LOOP tjek og nye medlemskaber i LOOP i løbet af uge 40 indbragte kr. 2.239,-.
Og endelig Sæbys lokaludvalg for Kræftens Bekæmpelse arrangement på Krystaltorvet, som indbragte kr. 2.201,-.
Så Sæby samlede, som by i fællesskab kr. 35.811,-, som ryger ned i en stor fælles Knæk Cancer gryde ved Knæk Cancer showet i dag lørdag den 27. oktober 2012 klokken 20.00 på TV2.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger