Foredrag for pårørende til demensramte

Foredrag for pårørende til demensramte

24. oktober 2012 - kl. 0:03 - af

En af landets mest erfarne psykologer indenfor demens kommer til Frederikshavn.

Fokus på pårørende til mennesker med demens
En af landets mest erfarne psykologer indenfor demensområdet, Henrik Brogaard kommer til Frederikshavn og holder foredrag under overskriften “Belastninger og udfordringer for pårørende til mennesker med en demenssygdom”.

Det foregår mandag d. 29. oktober kl. 19 – 21.30 i Aktivitetscenter Bangsbo, L. P. Houmøllersvej 54, 9900 Frederikshavn. Der er gratis adgang for alle interesserede og tilmelding er ikke nødvendig.

Foredraget er arrangeret af demenskoordinatorerne i Frederikshavn Kommune.

Under overskriften ”Belastninger og udfordringer for pårørende til mennesker med en demenssygdom” vil Henrik Brogaard komme ind på, hvorfor det at være pårørende til et menneske med demens på mange måder er vanskeligt. Relationen til den demente ændres, ens eget liv forandres og belastningerne kan strække sig over lange tidsrum.
Foredraget vil berøre nogle af de mange vanskeligheder pårørende oplever, både når den demente person er hjemmeboende og når den demente person er flyttet på plejehjem. Derudover vil der være tid til spørgsmål og dialog om de ting de fremmødte gerne vil tale om.
Der vil undervejs være en pause hvor den kan købes kaffe, øl og vand. ​

Psykolog Henrik Brogaard, født 1960, uddannet cand. psych. fra Aarhus Universitet i 1992, har 15 års erfaring i arbejdet med ældre mennesker, herunder demente personer, deres pårørende og medarbejdere i ældresektoren. Han har arbejdet over 10 år som psykolog på et ældrecenter med over 400 beboere og har haft tusindvis af samtaler med ældre plejehjemsbeboere mellem 70 og 100 år.
HB arbejder i dag i eget konsulentfirma, ”u9vers”, i København. Han er underviser, foredragsholder og supervisor for sundhedspersonale inden for ældresektoren i Danmark, og afholder ligeledes foredrag for pårørende, ledere o.a.
Henrik Brogaard er medforfatter til bogen ”Gammel – aldrig i livet”, der udkom på forlaget Gyldendal i december 2010.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag for pårørende til demensramte ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER