AØS i Agersted beklager den triste beslutning

AØS i Agersted beklager den triste beslutning

24. oktober 2012 - kl. 10:25 - af

Via nærværende meddelelse ønsker ejeren og familien bag aøs A/S, – i daglig tale kaldet Ager-sted-Ørtoft Smedie – at fremkomme med deres bemærkninger til den situation, der er opstået. Situationen medførte, at de i torsdag måtte hjemsende deres medarbejdere, da virksomheden ikke kunne garantere lønudbetaling til medarbejderne.

aøs har drevet virksomhed siden 1909 som en traditionel familieejet smedevirksomhed. Gennem tiden har virksomheden udviklet sig, således at virksomheden kunne håndtere mange forskellige opgaver. aøs har således haft en betydelig indtjening som underleverandør i forbindelse med byggerier.

I 2008 ramte finanskrisen. Den ramte også nybyggeriet hårdt, og aøs blev dermed direkte ramt. Virksom-heden måtte reducere medarbejderstaben fra ca. 60 medarbejdere til 30 medarbejdere. På nuværende tidspunkt er der ca. 40 medarbejdere i aøs.

aøs har siden 2008 arbejdet hårdt på at finde fodfæste i den markedssituation, der er en følge af finanskri-sen. Det er vores opfattelse, at virksomheden langsomt, men sikkert var ved at finde dette fodfæste, og regnskabstallene viser også dette.

aøs er imidlertid som alle andre afhængig af at have sin finansiering på plads, da dette er grundlag for virk-somhedens eksistens. Vi kunne som ejere i virksomheden konstatere, at vi ikke kunne honorere de fornye-de krav om sikkerhed, der blev rejst fra pengeinstituttets side, ligesom vort hidtidige pengeinstitut ikke ønskede at stille den kreditramme til rådighed, som matchede vore budgetter.

aøs har gennem alle årene været en familieejet virksomhed, og det har derfor været en meget tung og trist beslutning at måtte konstatere, at grundlaget for at fortsætte virksomheden ikke er til stede. Da dette blev konstateret, valgte vi som ledelse at hjemsende medarbejderne.

Virksomheden må nu efter al sandsynlig afvikles via en konkurs. Dette er meget trist for os som ledelse og ejere, men også trist for alle vore trofaste medarbejdere samt Agersted som bysamfund.

Direktør og eneaktionær
Jens Juul

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'AØS i Agersted beklager den triste beslutning ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger