
Den kommunale Madservice er populær
21. oktober 2012 - kl. 11:30 - af Henrik Christensen
Stor positiv respons og høje besøgstal hos det kommunale køkken gjorde deltagelsen til Velfærdsteknologi- og Handikapmessen i Arena Nord til en stor succes.
Et fristende og indbydende syn mødte publikum, der lagde vejen forbi standen hos kommunens madservice i forbindelse med sidste weekends messe. Rigtig mange var forbi for at prøve de lækre smagsprøver, og samtidig få en god og inspirerende viden om, hvordan den fleksible madordning fungerer.
Fleksibel ordning
Medarbejder fortalte med begejstring og stolthed om, hvordan maden, som laves af de bedste råvarer, tilberedes og leveres til borgerne i hele kommunen.
I samme forbindelse blev der også talt rigtig meget om fleksibilitetens betydning, at der er mulighed for at tage hensyn til den enkeltes ønsker og livretter, så måltiderne bliver til et lyspunkt i dagligdagen.
-Vi var stolte over kunne præsentere Den kommunale Madservice på messe og glade for den store interesse kommunens borgere har vist, forsikre områdeleder Lene Christensen, som selv sammen med sine kolleger, var med til at uddele mere end 600 smagsprøver.
Der er vist ingen tvivl om, at den kommunale mad er meget populær.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den kommunale Madservice er populær' til en bekendt