
Norge og Danmark spiller op til hinanden – i Sæby
20. oktober 2012 - kl. 13:17 - af Henrik Christensen
I weekenden 27. -28. oktober mødes musikerne fra Norge og Danmark for at sammensætte ét fælles “band” til indøvning af et koncertprogram, som præsenteres ved koncert på FRANK´S i Sæby.
Der er tale om 25 musikere fra Stavern i Norge og tilsvarende fra Sæby. Altså et 50 mands stort orkester, som helt unikt kan opleves af alle som har lyst til at overvære et moderne harmoniorkester/band spille populær musik, klasikere og måske også et enkelt ikke så kendt nummer.
Der er tale om et musikals initiativ, som Musikkorps Sæby har taget, for at udvikle det musikalske samarbejde med orkestrets venskabsorkester Stavern-Agnes Musikkorps fra Norge. Et sådant musikalsk møde mellem vore 2 orkestre, giver os alle et musikalsk løft og er samtidig super motivirende og inspirerende, at være en del af. Ja – vi føler faktisk at det er lidt unikt, at kunne være en del af et sådant musikalsk projekt – som formanden for Musikkorps Sæby – Inge Nørbjerg Rasmussen – udtrykker det.
Indøvningen tager sin begyndelse lørdag morgen kl. 09, hvor de første numre – som medlemmerne ikke har set før – skal afprøves og gennemøves. Og der er ingen tvivl om, at musikerne bliver presset til at yde deres ypperste, når dirigent Thor-Petter Thomsen svinger dirigentstokken og med sin professionalisme, formår at få alle musikkens udtryk frem i den mindste detalje.
De musikalske prøver fortsætter til kl. 16 om lørdagen, hvorefter der er fælles middag og socialt samvær i Musikhuset i Sæby.
Men allerede søndag formiddag skal musikerene var klar til øvelse igen og her skal numrene finjusteres og afpudses, så orkestret kan være klar til koncerten søndag eftermiddag.
Koncerten finder sted kl. 15,30 og der er fri entre for alle musikelskere. Kom og nyd den søndag eftermiddag med god musik, evt. suppleret med en kop eftermiddagskaffe/kage i hyggelige og maritime omgivelser.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Norge og Danmark spiller op til hinanden - i Sæby ' til en bekendt