Kunstskoven: ”Nu falmer skoven trindt om land”

Kunstskoven: ”Nu falmer skoven trindt om land”

18. oktober 2012 - kl. 12:29 - af

I Kunstskoven på Brønderslevvej 25 i Frederikshavn er der nedfalden løv, tusindvis af forskellige nuancer i trætoppene, rundvisning i Kunstskoven og SVAMPE-JAGT.

MEN dét det hele drejer sig om er kunstudstillingen Open by Light.

Fredag 19-22, lørdag 14-22 og søndag 11-17 kan ses kunst, der spænder fra malerier, glas- og trækunst, over fotoudstilling og billeder med- og af metal til smykker.

Når mørket falder på bliver skoven oplyst af bål og fakler, der er placeret rundt om i skoven.

Omkring 35 kunstnere, hvor langt de fleste er hjemmehørende i Vendsyssel, og otte af dem er fra Sæby, udstiller værker i de forskellige bunkers og værksteder i Kunstskoven.

Malerier: Mogens Hellum, Niels Hansen, Anne Marie Lund, Kirsten Pedersen.

Glaskunst: Pia Bæk, Anna Wittrup, Bitten Hansen og Majbritt Berring Gabrielsen udstiller naturfoto.

FERNISERING fredag 19. oktober kl. 19.30 med åbning ved byrådsmedlem Jens Porsborg.

Kunstudstillingen er for både voksne og børn, og adgangen til alle arrangementer er gratis.

OPGAVELØB er arrangeret for børn op til 13 år, hvor der er præmier til de tre dygtigste. Præmierne overrækkes søndag, og de tre vindere får direkte besked.

Opgaveskema og kort udleveres i receptionen ved Vagthuset, hvor du også får udleveret et oversigtskort over Kunstskoven, bunkers og oversigt over de udstillende kunstnere.

SVAMPEJAGT i skoven lørdag 20. oktober kl. 14.30 med den nordjyske formand for Foreningen til svampekundskabens Fremme, Henning Christensen. Medbring kurv, børste og en lille kniv. -En spændende ”jagt” efter spiselige svampe.

RUNDVISNING i KUNSTSKOVEN søndag 21. oktober kl. 14 ved Jens Erik Huulgaard. Kom og hør om skovens og bygningernes historie, krydret med ægte vendsysselsk humor.

CAFÉ FYLLE er åbent og her kan købes kaffe, the og hjemmebag, når ben og øjne skal hviles efter turen rundt i værksteder, bunkers og natur.

Det var tyskerne der byggede de nuværende ammunitionsbunkers; senere overtog det danske militær området; men i dag er Kunstskoven privatejet, og Foreningen Kunstskoven har lejet sig ind på området og benytter de forskellige bunkers til kunstudstillinger.

Der er naturligvis gratis adgang til Open by Light udstillingen.

Du kan se mere på www.kunstskoven.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunstskoven: ”Nu falmer skoven trindt om land”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger