Spar Nord Sæby: Tjek dine boliglån i oktober

Spar Nord Sæby: Tjek dine boliglån i oktober

17. oktober 2012 - kl. 12:15 - af

Danske boliglån for mere end 400 milliarder kroner skal på auktion i december, og fristen for at ændre lånet udløber ved udgangen af oktober. Boligejere med rentetilpasningslån, renteloft eller fastrentelån med en restløbetid på under 20 år har grund til at være særligt opmærksomme.

Årets største auktion over danske boliglån – december-auktionen – nærmer sig, og tusindvis af boligejere skal beslutte sig for, om de vil beholde eller ændre boliglån for mere end 400 milliarder kroner. Fristen for at beslutte sig udløber ved månedens udgang.

– Med de exceptionelt lave renter er timingen for at revurdere sit boliglån perfekt, siger kundechef Merethe Gaardbo.

Og ifølge Merethe Gaardbo er det primært tre grupper af boligejere, der inden udgangen af oktober bør spørge sig selv, om de har det rigtige lån:

– Det gælder først og fremmest de boligejere, der skal have ny rente til december. Men også boligejere med renteloft eller med et fastrentelån, hvor restløbetiden er under 20 år, bør overveje, om der er grund til at lægge lånet om, fortsætter hun.

Udskift F1 med F5
Den seneste tid er renten på lån med refinansiering hvert femte år – de såkaldte F5-lån – faldet markant. Dermed er F5-lånet blevet en oplagt mulighed for de boligejere, der gerne vil have mere rentesikkerhed, men som ikke vil betale for et traditionelt fastrentelån.

– F5-lånet er nu på samme renteniveau, som F1-lånet var for bare et år siden. Derfor er F5-lånet i dag et interessant alternativ til boligejere med F1-lån, der gerne vil tage toppen af renterisikoen, uddyber Merethe Gaardbo.

Hun henviser dog samtidig til, at hvis man forventer at fraflytte boligen og dermed indfri sit boliglån tidligere end om fem år, giver det god mening at fortsætte med F1- eller F3-lånet.

Renten på F5-lånet ligger i øjeblikket i niveauet 1,2 procent, mens renten på F1-lånet ligger omkring 0,3 procent.

Drop renteloftet
Boligejere med renteloft betaler i dag en løbende præmie for at have sikkerhed for, at renten maksimalt kan stige til eksempelvis fire eller fem procent. Men ifølge Merethe Gaardbo giver det ikke længere mening:

– I dag kan du få et fastrentelån, hvor renten er lavere end det loft, der typisk gør sig gældende for lån med renteloft. Ved at skifte renteloftet ud med et fastrentelån opnår du en bedre sikkerhed, og så giver fastrentelånet mulighed for at konvertere restgæld væk, når renterne begynder at stige, forklarer hun.

Konverteringen fra renteloft til fast rente vil typisk betyde en stigning i den månedlige nettoydelse på omkring 500 til 600 kroner per lånt million.

Fokus på løbetiden
Endelig fremhæver Merethe Gaardbo, at de lave renteniveauer har åbnet for en række alternativer og ofte oversete muligheder for de boligejere, der i dag har et fastrentelån med under 20 års restløbetid.

– Hvis du har omkring 20 år eller derunder tilbage i løbetid, så er der en række mindre kendte lån og kombinationsmuligheder, som er værd at overveje. Det kan eksempelvis være et 15-årigt fastrentelån til kun 2 procent i rente eller en løsning, hvor renten først bliver variabel, når restgælden er faldet så meget, at renterisikoen er til at bære, lyder det afsluttende fra Merethe Gaardbo.

Om Spar Nord
Med mere end 255.000 kunder, cirka 1.350 medarbejdere og en egenkapital på 5,6 milliarder kroner er Spar Nord Koncernen blandt de største banker i Danmark. Siden 2002 har Spar Nord åbnet 18 nye lokale banker og tilkøbt ni filialer fra andre pengeinstitutter, og i dag har Spar Nord i alt 67 lokale banker fordelt over hele landet. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2011 et overskud før skat på 345 millioner kroner.

Spar Nord ejes af mere end 110.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby: Tjek dine boliglån i oktober ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER