
Lyngså kirkehus bliver færdig til tiden…
15. oktober 2012 - kl. 9:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I den sidste tid har menighedsrådet for Albæk – Lyngså kirkedistrikt gået og glædet sig over, at projektet, der startede 11. april 2012 i Lyngså i ruskvejr og regn, står færdigt efter planen 6 måneder senere. Arkitekt og håndværkere har haft et fremragende samarbejde, og pt. er der ikke noget til hindring for at planerne holdes.
Menighedsrådet har da også allerede planlagt, at indvielsesfesten af kirkehuset skal finde sted søndag 18. november kl. 10.30. Her indledes der med festgudstjeneste i Lyngså kirke med biskop Henning Toft Bro. Klokken 12.00 er der fest-frokost i kirkehuset med efterfølgende taler, sang og musik.
Alle er velkommen til at deltage, og der forventes rigtig mange gæster, men der skaffes plads til alle.
De første planlagte aktiviteter i kirkehuset er allerede på plads, og ud over indvielses-festlighederne 18. november afholdes et ”Syng julen ind” arrangement 22. november og en sognedag 29. november. Søndag 16. december er der minikonfirmand-afslutning, og tirsdag 18. december kommer Voerså Børnehave på besøg og pynter kirkehusets juletræ.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lyngså kirkehus bliver færdig til tiden...' til en bekendt