
Korsangere øver flittigt inden den store sammenkomst
13. oktober 2012 - kl. 8:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
200 nordjyske korsangere – fra Skagen til Hjørring – er i denne tid i fuld gang med forberedelserne frem mod det store kor/bigband-brag 24. november kl. 19.30 i Arena Nord i Frederikshavn.
Til koncerten, som arrangeres i samarbejde mellem Kulturalliancen i Frederikshavn/Hjørring Kommune og Aarhus Jazz Orchestra, bakkes de mange korsangere op af det 18 mand store bigband, Aarhus Jazz Orchestra, og solisterne AnneMette Strandgaard og Gregers Mogstad som begge går på musikkonservatoriet i Aalborg.
Repertoiret bliver både gospel, danske numre og internationale ørehængere, og det er stadig muligt at deltage i projektet, da næste prøve bliver den 31. oktober kl. 19-22 i Spar Nord Lounge i Arena Nord. Interesserede kan tilmelde sig hos Tina Geertsen på geertsen@has.dk
Billetter kan købes i Arena Nord til 125 kr. + gebyr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Korsangere øver flittigt inden den store sammenkomst' til en bekendt