Fodbold: Sæbys old boys i VM-semifinale

Fodbold: Sæbys old boys i VM-semifinale

11. oktober 2012 - kl. 10:48 - af

Old boys spillerne fra Skjold Sæby fortsatte deres imponerende sejrsstime, da de onsdag aften spillede sig i semifinalen om Vendsyssel-mesterskabet. Sæby-holdet er nu oppe på 14 sejre i træk.

I kvartfinalen om Vendsyssel-mesterskabet slog holdet på hjemmebane Vester Hassing/Gandrup med 4-2.

Sejren blev sikret efter en flot og disciplineret holdindsats, hvor de rutinerede spillere fra Sæby viste stor skarphed på de chancer, som opstod.

Gæsterne fra Vester Hassing/Gandrup satte Sæby under hårdt pres fra første fløjt, men hjemmeholdet red stormen af i det første kvarter, og herefter spillede Sæby sig ind i kampen, og holdet kunne således gå til halvleg med en føring på 2-1.

I anden halvleg kontrollerede Sæby spillet, og holdet kom foran med 3-1 på et fremragende langskud af Christian Fabricius. Gæsterne fik reduceret med et kvarter igen, men Sæby slog til endnu en gang med en scoring 5 minutter før tid.

Med sejren er Skjold Sæbys old boys-hold fortsat ubesejret i denne sæson. Holdet skal i semifinale i Vendsyssel-turneringen møde de seneste års mestre fra HI.

Sæby-holdet er med sejren over Vester Hassing/Gandrup oppe på 17 sejre i 19 kampe. Kun FfI og Understed har i denne sæson formået at tage point fra de suveræne spillere fra Sæby. Begge mandskaber klarede uafgjort mod Sæby. Sæby har vundet de seneste 14 kampe i træk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fodbold: Sæbys old boys i VM-semifinale ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger