
Ordet er frit: Vi venter i spænding …
11. oktober 2012 - kl. 9:15 - af Henrik Christensen
Protestgruppen mod Vindmølleprojektet Tamholt er fulde af fortrøstning. Vi følte os godt modtaget af vores borgmester Lars Møller, da vi afleverede 430 synspunkter og indsigelser onsdag den 26. september.
Vi har ligeledes med stor glæde læst, at flere kommuner bl.a. Horsens, Gribskov, Billund, Arden og senest Århus Kommune har valgt at nedlægge planlagte vindmølleprojekter i deres vindmølleplan. Politikerne valgte her klogt at stoppe op og lytte samt respektere de massive protester fra borgerne i kommunen.
Det er heldigvis gået op for mange, at nye kæmpevindmøller på land placeret efter den nuværende vindmøllebekendtgørelse ikke beskytter mennesker tilstrækkeligt. Afstandskravene er bl.a. en af de ting som flere politikere, læger og professorer fra bl.a. Aalborg Universitet, har sagt skal ændres for at mennesker kan leve som naboer til kæmpevindmøller uden, at de skal risikere, at deres helbred og livskvalitet bliver forringet.
Kæmpevindmøller, der er dobbelt så høje som Cloostårnet, hører hjemme på havet og vi håber, at vores politikere i Frederikshavn Kommune indser, at opstilling af kæmpevindmøller i et forholdsvis tæt befolket område ikke giver mange personlige stemmer fra mennesker, som foruden at blive stavsbundet også løber en sundhedsmæssig risiko.
Vi venter i spænding på Plan- og miljøudvalgets møde den 6. november, og for os er der naturligvis kun et acceptabelt svar.
På vegne af Protestgruppen mod vindmølleprojektet Tamholt.
Randi Funch
Bouetvej 2
Øksenhede
9300 Sæby
Helle Krogsgaard
Understedvej 132
Understed
9300 Sæby
Jan Thomsen
Øksenhedevej 4
Øksenhede
9300 Sæby
Ella Nørgaard
Øksenhede vej 12
Søndergaard
9300 Sæby
Nils Gadensgaard
Understedvej 128
Understed
9300 Sæby
Michael Schmidt
Sæbygaardvej 73
Øksenhede
9300 Sæby
En kommentar til “Ordet er frit: Vi venter i spænding …” under annoncerne.
Kære alle, der også ønsker vindmøller derhen, hvor de ikke truer vores helbred.
I har mulighed for at skrive under på dette link
http://www.skrivunder.net/1millionnej
Efterfølgende modtager I et link til en hjemmeside, som I skal besøge for at BEKRÆFTE jeres underskrift.
Med venlig hilsen Henriette