
”Syng sammen aften” på Sæbygård Slot
8. oktober 2012 - kl. 14:07 - af Henrik Christensen
Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg i Sæby har den glæde, at invitere alle sangglade til ”Slotskældersang” på Sæbygård Slot torsdag den 1. november. kl. 19.30.
I år vil der, som tidligere år, blive budt på sang, musik, underholdning og ikke mindst god mad og efterårshygge. Igen i år serverer lokaludvalget en dejlig platte og vanligvis kan der købes øl, vand og vin til rimelige priser.
Formand for Kræftens Bekæmpelses lokaludvalg Emmy Jakobsen glæder sig til at byde velkommen i slottets kælder, som den dejlige ramme for fest og samvær. “Der er altid god opbakning til disse sangaftener på slottet og ikke mindst er de lokale forretningsdrivende en stor og uvurderlig støtte for at gøre denne aften til en dejlig stjernestund”, fortæller Emmy Jakobsen.
Sæby musikerne Reinhardt og Birthe Frahm, Bjørn Lundby og Vibeke Brynje, vil være det musikalske islæt denne aften og om nogen kan disse fire synge, spille og ikke mindst underholde. Lokaludvalget er glade for deres frivillige engagement og kan helt sikkert love stjernestunder, men ikke mindst gælder det denne aften om støtte til kræftsagen.
Der bydes på salg af lotteri og andre ”hemmelige” indslag aftenen igennem. Det økonomiske overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' ”Syng sammen aften” på Sæbygård Slot' til en bekendt