Rideklub afholdt sponsorstævne med stor succes

Rideklub afholdt sponsorstævne med stor succes

3. oktober 2012 - kl. 9:27 - af

Sæby Rideklub fik afviklet et vellykket og velbesøgt sponsorstævne, der strakte sig over to dage, med masser af deltagere, sponsorer, familier og venner til rytterne.

Torsdag fyldtes ridehallen med nysgerrige publikummer, som kunne nyde flotte og til tider også dramatiske spring, under kyndig vejledning af klubbens springtræner Daniel Cassøe. Højeste spring på pony blev målt til 120cm og sprunget af Ditte Behrentz Jensen på Ricardo. For spring på hest blev højeste spring målt til 180cm og sprunget af Maja Laden-Andersen på Z’ops Claudius.

Fredag stod den på dressur, og hele eftermiddagen var der hektisk aktivitet i stalden, for der skulle vaskes, flettes og pudses, så både hest og rytter tog sig ud på flotteste vis. Enkelte havde nerverne udenpå tøjet, men alle ryttere gennemførte deres program med bravour under stor bevågenhed af publikum, som endnu engang havde taget opstilling i ridehallen.

Klubbens støtteforening, som består af flittige mødre til nogle af rytterne, havde også deres at se til, for der var mange munde, der skulle mættes. Torsdag stod den helt beskedent på frisklavede toast med ost og skinke. Til gengæld gav de den rigtig gas fredag aften med stor fællesspisning! Hele 54 personer kiggede forbi rytterstuen til hjemmelavet lasagne.

De mange ryttere havde forinden stævnet gjort et superflot fodarbejde for at hente sponsorer hjem til stævnet. Det endelige beløb er endnu ikke opgjort, men Pia Wermelin fra klubbens stævnsportsudvalg vurderer, at der foreløbig er samlet over 12.000 kr. sammen.

Sæby Rideklub sender en stor tak til: SuperBest, SparNord, Torvets Kaffe og Chokolade, Teknik Nord, Lyngså Paintball bane, Team Rønnov, Bodavejens Auto, Entreprenør Ole Bering, Torvets Ure-Optik, Kalhøj, Sam’s Køreskole, Brunø, Lottes Guld og Sølv, Bella Donna, HJ Hundesalon, Tika aps, Peiter Sport, Berg Hairstyler, Ofelia Frederikshavn, Krystalsalonen, Hotel Viking Aqua Spa og Wellness Resort, Beslagsmed Casper Jensen, Mette Kirkegaard Akupunktur, House of Emmich samt Black Swan.

Desuden skal der lyde en kæmpe tak til alle de venner, forældre og bedsteforældre, søskende m.m., som har haft hænderne dybt i lommerne for at støtte op omkring Sæby Rideklub.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rideklub afholdt sponsorstævne med stor succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER