
Elitesoldater landsættes med helikopter på Sæby Havn
2. oktober 2012 - kl. 14:53 - af Henrik Christensen
Nogen har måske undret sig over politiets afspærring ved Redningsstationen på havnen i Sæby. Der er ikke sket en ulykke, men i løbet af de næste dage vil operation Night Hawk gå i luften over hele landet bl.a. omkring Sæby. Dette er en øvelse, der bl.a. betyder, at der skal landsættes elitesoldater langs kysterne.
Der deltager over 1000 soldater fra ca. 8 forskellige lande herunder hjemmeværnet med ca. 300 deltagere.
Night Hawk 2012 foregår over hele Danmark undtagen Bornholm. Formålet er at træne specialstyrker i indsættelse fra luften. Der deltager 16 helikoptere, to transportfly og fire F-16. Øvelsesstyrken er 550 mand og desuden stiller hjemmeværnet med cirka 300 deltagere. De fleste af øvelsens omkring 40 momenter foregår i forsvarets øvelsesterræn, men der vil også være aktiviteter i civilt terræn. Både NATO-lande og Partnerskab for fred lande stiller med soldater til Night Hawk. Den store øvelse varer indtil 12. oktober.
Billederne er taget da den første af de mange helikoptere ankom tirsdag kl. 17 på Sæby Havn. Der følger flere efter de næste dage oplyses det.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Elitesoldater landsættes med helikopter på Sæby Havn' til en bekendt