
Ny outletbutik åbner i Sæby midtby
1. oktober 2012 - kl. 15:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I de lokaler på Henrik Nielsens Plads 4, som tidligere har rummet bank og senere Teak og Miljø, slår et Ålborgfirma nu dørene op for en outletbutik med brugskunst og tøj m.v. Som bestyrer står Helle Kjær Nielsen, tidligere formand for Sæby Handelsstandsforening og indehaver af Bella Donna.
Helle fortæller, at hun regner med at være klar til at åbne forretningen fredag den 5. oktober, men alt kan jo gå galt.
Der vil være åbent torsdag og fredag fra kl. 12. til kl. 17.30, og lørdag fra kl. 10 til kl. 13.
Helle vil ikke selv være at finde i forretningen. Der er ansat to til at passe butikken.
Forretningen forventes at holde åben ind til 1. januar 2013, og i december måned vil der også være åben om søndagen.
Kommer forretningen til at gå som forventet, er det ikke usandsynligt, at der også vil være åbent efter 1. januar.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny outletbutik åbner i Sæby midtby' til en bekendt