YA sender kr. 1.500 – til fattige indiske børn

YA sender kr. 1.500 – til fattige indiske børn

28. september 2012 - kl. 0:01 - af

Voerså missionshus afholdt den årlige basar onsdag 26. september. I flere år har basaren haft to tombolaer med en for børn og en for voksne. I begge tombolaer er der masser af sponserede gaver samt en del hjemmelavede gode nyttige ting og sager.

YA står for yngste afdeling i missionshuset, og det er børnene selv, der driver deres egen tombola med hjælp fra voksne. På samme måde drives en fiskedam, som er populær, blandt de besøgende børn, og såmænd også en gang imellem de voksne. Her er nogle små plastænder med magnet udsat i en balje vand, og så er det bare om at få bid, på den drilske stang med snoremagnet.

YAs daglige leder, Ketty Kjær Pedersen, fortæller, at disse to børneaktiviteter alene gav et overskud på kr. 1.500 -, som vil blive sendt til fattige børn i Sydindien.

KFUM og KFUK i Danmark kører i øjeblikket et internationalt projekt, der hedder ”IND I EN ANDEN VERDEN”. Her får børn i området af Madurai i Sydindien, der har en besværlig og trist hverdag, en god mulighed for hjælp i en lektiecafè, og det er her, YA-børnenes penge finder god anvendelse i form af lærebøger, skrivematerialer og lærerhjælp.

Præste- og missionærparret, Mette og Alex Bjergbæk Klausen, der har været udsendt af Mission Afrika til Nigeria i tre år, åbnede Basaren, og om eftermiddagen mens børnene var til stede, fortalte om de mange besværligheder, der opstår, når man lever på savannen. Det var blandt andet tørke, drikkevand, varmen, firben i husene, rotter og mus samt hvad der blev gjort for at undgå, de mange giftige slanger.

Parret var på igen på om aftenen, og her hørte de voksne tilhørere foredraget ”Missionær i det 21. århundrede”. Foredraget handlede om hvad mission er i dag, og hvilken rolle missionærerne havde i forhold til tidligere. Disse emner blev belyst ud fra missionsteologiske overvejelser, men også vendt ud fra praktiske erfaringer fra en dagligdag i Nigeria.

Begge foredrag var understøttet af spændende billeder på stort lærred.

De voksnes tombola og boden med masser af hjemmelavet marmelade, syltetøj, saft, kage samt en hel del mere, havde også god søgning. Overskuddet herfra går til missionshusets drift og til diverse støtteprojekter i Afrika og Indien, som missionshuset samarbejder med.

Både eftermiddag og aften var det lille missionshus fyldt til sidste plads.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'YA sender kr. 1.500 – til fattige indiske børn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER