20 års jubilæum i Ældre Sagen Sæby

20 års jubilæum i Ældre Sagen Sæby

26. september 2012 - kl. 9:46 - af

Ældre Sagen i Sæby markerer fredag den 28. september sit 20 års jubilæum med en jubilæumsfest på Sæby Søbad med omkring 150 deltagere. Den byder ud over middag på underholdning af dansk-top-duoen Kisser og Søren. Efter middagen vil Tommys Kvartet spille op til dans.

Efter at Ældre Sagen var startet på landsplan i 1986 oprettedes to år senere en fælles afdeling i de to daværende Dronninglund og Sæby Kommuner.

Fire år senere var medlemstallet i Sæby Kommune steget til 608, og den 15. september 1992 så den selvstændige Sæby-afdeling dagens lys, ligesom Dronninglund fik sin egen selvstændige afdeling.

Den første Sæby Lokalkomité havde Elis Christensen som formand, Arndt Isaksen som næstformand, Anne Lise Clausen som kasserer, Vagner Melgaard som sekretær og talte desuden Gerda Randrup og Normann Dahl.

Efter Elis Christensens død i sommeren 1993 overtog Vagner Melgaard formandsposten. Han måtte i september 1997 stoppe af helbredsmæssige årsager. Han blev afløst af den daværende næstformand Svend Aage Christensen, der således i denne måned har været formand i hele 15 år i Sæby-afdelingens 20-årige historie. Han har – og gør det stadig – ydet en meget stor frivillig indsats for Ældre Sagen.

Ikke mindst på grund et højt lokalt aktivitetsniveau har Ældre Sagen Sæby i løbet af de 20 år mere end firdoblet sit medlemstal – fra 608 ved starten til det seneste opgjorte tal på 2881. På de 20 år er medlemstallet altså steget med 2273.

Ved 20 års jubilæet består bestyrelsen ud over formanden, Svend Aage Christensen, af næstformanden Poul Erik Johansen, kassereren Svend Erik Madsen, sekretæren Ole K. Petersen samt Gurli Odde, Povl Gøgsig, Karen Jensen, Birgit Flensted og Lena Christiansen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '20 års jubilæum i Ældre Sagen Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER