
Røde Kors mangler indsamlere i Sæby
24. september 2012 - kl. 9:36 - af Henrik Christensen
Du kan stadig nå at melde dig som indsamler søndag den 7. oktober, hvor hele Danmark samler ind for at gøre en forskel. Godt 1 uge inden den store Røde Kors-indsamling mangler der stadig indsamlere i Sæby og i nogle af oplandsbyerne, for at alle ruterne er besatte.
”Vi opfordrer til at give en hånd med. De tre timer er godt givet ud. Pengene fra indsamlingen sikrer, at vi kan rykke ud næste gang, krig eller katastrofe rammer – og at vi kan hjælpe personer i Danmark, der har brug for en hånd”, siger Inger Ejstrud, der er indsamlingsansvarlig hos Røde Kors lokal afd. i Sæby.
Alle kan melde sig som indsamlere den 7. oktober fra kl. 11 – 14 ved at ringe på 7010 0000 eller at gå ind på www.roedekors.dk
Der kan også rettes henvendelse til:
Inger Ejstrud tlf. 9846 6023 – 6160 6438 eller i Røde Kors butikken Krystalgade 3, Sæby
Raslebøsser kan afhentes:
Lørdag den 6. oktober kl. 10 – 13
Søndag den 7. september kl. 10 – 11.30 i Røde Kors Huset, Krystalgade 3, Sæby
Pengene hjælper både ude og hjemme, og overskuddet fra årets indsamling går dels til Røde Kors` katastrofefond, der sikrer, at hjælpen når frem, næste gang jordskælv, tsunami eller oversvømmelse rammer. Dels til Røde Kors` sociale arbejde med at hjælpe udsatte mennesker herhjemme. Sidste år holdt Røde Kors frivillige over 500 døende mennesker i hånden i deres sidste timer. Derudover besøger de årligt mere end 5.000 ensomme mennesker og uddeler julehjælp til 2.800 familier, der ellers ikke har råd til at holde jul.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Inger Ejstrud, indsamlingsansvarlig i Røde Kors lokalafdeling i Sæby på tlf. 9846 6023
En kommentar til “Røde Kors mangler indsamlere i Sæby” under annoncerne.
Hmm – handler det ikke mest om, at man skal have samlet ind til Jørgen Poulsens pension og de andre velgørenheds-pamperes hyre?