
Afkølet vand til skolebørnene i Voerså
23. september 2012 - kl. 10:56 - af Henrik Christensen
Vandautomat er en donation fra Voerså Vandværk.
Børnene på Stensnæsskolen og skolefritidsordningen skal ikke gå og tørste. Hvert barn på skolen og i SFO har deres egen drikkedunk, og dejlig frisk kølig nytappet vand fra hanen er sagen.
Voerså Vandværk har doneret en vandkøler til indskolingen, og den bliver brugt flittigt både i skoletiden og efter skoletid af SFO-børnene.
Den ny vandautomat er et supplement til den automat, som i flere år har været installeret i skolens forhal.
Da Albæk Centralskole, der senere skiftede navn til Stensnæsskolen, blev bygget og taget i brug i 1956, var der 8 små vandspringvand i skolegården, der fungerede i frikvartererne. I frostvejr blev der lukket af for hanerne, og skolebørnene måtte ty til at drikke vand fra hanerne på toiletterne, men det er en saga blot.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afkølet vand til skolebørnene i Voerså' til en bekendt