Velfærdsteknologi for alle på spændende ny messe

Velfærdsteknologi for alle på spændende ny messe

20. september 2012 - kl. 0:25 - af

De besøgende på Velfærdsteknologi- og Handicapmessen i Arena Nord den 13.-14. oktober vil træde ind i et univers af teknologi – alt fra robotter til dåseåbnere.

Messe for alle
Bag initiativet og afholdelsen af Velfærdsteknologi- og Handicapmessen står Handicaprådet i Frederikshavn Kommune. Ideen opstod, da Handicaprådet i foråret drøftede, hvordan de kunne sætte spot på velfærdsteknologi som en løftestang for det enkelte menneske til at blive mere selvbestemmende, mere aktiv og få større livskvalitet.

– Messen henvender sig til alle – uanset alder samt til mennesker med nedsat funktionsniveau, pårørende, netværk og professionelle. Med messen vil Handicaprådet sætte skub i dialogen om, hvordan fremtidens velfærdsteknologi kan åbne døren for et mere aktivt liv med mere selvbestemmelse og højere livskvalitet fortæller Kurt Nielsen, formand for Handicaprådet i Frederikshavn Kommune.

Mød velfærdsteknologien
Mere end 55 udstillere har meldt deres ankomst, og der bliver rig lejlighed til at opleve, prøve og høre om hvad der rører sig på området. På messen kan man opleve el-scootere, svingbare vaske. brugervenlige PCére, sport og fritidsaktiviteter, robotter af forskellig art, rideterapi uden hest og meget mere.

Professor Henrik Schärfe kommer med kopien af sig selv
Lørdag den 13. oktober holder professor Henrik Schärfe et oplæg om mennesker og robotter. Du har mulighed for at møde Henriks tvillingrobot Geminoid-DK. Du kan opleve Para-OL medaljevinderen i bordtennis Peter Rosenmeier i aktion når han udfordrer borgmester Lars Møller, Socialudvalgsformand Peter E. Nielsen, og Handicaprådets formand Kurt Nielsen. Er du frisk, kan du også udfordre Peter Rosenmeier. Få en snak med racerkørerne fra Team Wounded Racing og se deres racerbil. Søndag kigger Jacob Haugaard indenfor og giver gæsterne én på opleveren.

Velfærdsteknologi- og Handicapmesse 2012 i Arena Nord er åben lørdag d. 13. oktober kl. 12.00-17.00 og søndag den 14. oktober kl. 10.00-17.00.

Gratis entré.

Se programmet og læs mere på www.frederikshavn.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Velfærdsteknologi for alle på spændende ny messe' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER