Debatindlæg: Hvor i består pinligheden Hr. Paul Rohde?

Debatindlæg: Hvor i består pinligheden Hr. Paul Rohde?

19. september 2012 - kl. 9:01 - af

Borger-informationsmødet om kæmpevindmøller den 30. august for alle interesserede med særlig indbydelse til politikere i kommunen. Dejligt med stort fremmøde, ikke mindst fra politisk side med kun enkelte afbud og et par stykker, som ikke reagerede overhovedet på indbydelsen. Under debatten, efter nogle gode indlæg omkring gener, som de store vindmøller påfører naboerne hertil, kom bl.a. Paul Rode, SF med et længere indlæg, som i den grad mere blev en politisk valgtale. Rode udtalte, at det ville være pinligt, at skulle vende tilbage til regeringen med den udmeldelse, at man i Frederikshavn Kommune ikke fandt nogle områder til vindmølleplacering, der ikke generede nogen naboer. Pinligt! Er det pinligt at lytte til kommunens borgere og respektere deres holdninger i forhold til vindmøllernes sygdomsfremkaldende gener? Jeg var ellers af den overbevisning, at kommunalpolitikere skulle varetage og beskytte os borgere bedst muligt. Jeg synes, det i den grad ville være mere pinligt, hvis ikke du Paul Rode, som politiker tager borgernes røst seriøst. Sundhed frem for pinlighed. Det er naturligvis en vanskelig balance for et parti, der gerne vil profilere sig energirigtigt med en grøn profil, således at ændre en allerede vedtaget holdning. Det tjener det politiske liv til ære, at man i Plan- og miljøudvalget vil følge konkret op på den videnskabelige dokumenterede nye viden omkring den lavfrekvente støj fra de store vindmøller og i øvrigt hensynet til naturen. Senere års forskning fra Aalborg Universitet viser, at den lavfrekvente støj, der både kan høres svagt eller slet ikke lydeligt høres, alligevel rammer mennesker og kan give sundhedsproblemer og forstyrret nattesøvn m.v.

Vejer hensynet til mennesker, fugle, dyr, natur og miljø ikke højere end pinligheden over for erhvervskræfterne i vindmølleindustrien, som regeringsmagten inde på Christiansborg synes fuldstændig styret af.

Respekt for socialdemokraterne, der udtrykte deres fælles holdning, nemlig nej til placering af kæmpevindmøller ved Tamholt, beliggende mellem Understed og Øksenhede og Kvissel Brænding.

Med venlig hilsen

Ella Nørgaard
Øksenhedevej 12
9300 Sæby

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Debatindlæg: Hvor i består pinligheden Hr. Paul Rohde?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER