Kunst med nye, skæve og anderledes vinkler

Kunst med nye, skæve og anderledes vinkler

15. september 2012 - kl. 9:39 - af

Igen i uge 38 bliver det muligt at opleve kunst på mange og til tider overraskende måder i Lysets Land, når turismesamarbejdet Toppen af Danmark står som arrangør af Kunstugen i Danmarks to nordligste kommuner. Programmet byder på mere end 80 forskellige arrangementer, der viser, at kunst i Lysets Land spænder vidt. Samtidig tilbyder en række overnatningssteder ”kunstpauser” til attraktive priser.

I uge 38 fra 15.-23. september er der igen Kunstuge i Lysets Land. Ugen byder på en stribe unikke og nye muligheder for at få et personligt indtryk af de mange kunstnere og kunsthåndværkere, som lever og arbejder i Danmarks to nordligste kommuner, Hjørring og Frederikshavn. I løbet af Kunstugen kan man deltage i en lang række arrangementer, hvor kunstnere, kunsthåndværkere, gallerier og museer byder på en mangfoldighed af kunstoplevelser inden for et meget bredt spektrum. Det er derfor en god anledning til at holde en ”kunstpause” i hverdagen og tage på kunstferie i Lysets Land – endda til særligt favorable priser.

”Kunstpause” på camping, vandrerhjem, bed & breakfast eller firestjernet hotel

En miniferie i kunstens tegn kan tilbringes i en luksushytte på Svalereden Camping & Hytteby i Sæby, eller man kan vælge at slå sig ned hos tekstilkunstneren Birgitte Tolnov, der tilbyder bed & breakfast i den gamle købmandsgård i Bjergby ved Hjørring. En tredje mulighed er at booke ”Blå september” i en feriebolig på Hotel Skagen Strand i Skagen, der udover opholdet også inkluderer entré til Skagens Museum.

Foretrækker man at bo på hotel, er der eksempelvis ”kunstpause-tilbud” på Classic Hotel Jutlandia i Frederikshavn, Hotel Lisboa i Frederikshavn, Hotel Herman Bang i Frederikshavn, Taars Hotel i Tårs, Frederikshavn Sømandshjem og Hotel og Montra Skaga Hotel i Hirtshals. Endelig kan man vælge 3 overnatninger og betale for 2 på ”Danmarks hyggeligste vandrerhjem”, Danhostel Frederikshavn City.

Uden mad og drikke duer kunsten som bekendt ikke, og det er derfor også godt at vide, at Restaurant Møllehuset i Frederikshavn tilbyder en særlig ”Kunsttallerken” med små lækkerier i hele Kunstugen, og at man på Franks i Sæby kan få en tre-retters kunstmenu, der er tilberedt af lokale råvarer, tilsat en god portion køkkenkærlighed.

Tæt pakket program med mange nyheder

Også denne gang byder Kunstugen på et tæt pakket program, og i programmet er der både gengangere fra tidligere Kunstuger og helt nye arrangementer og aktiviteter. Blandt nyhederne er et 2-dages akvarelkursus på Skagen Aftenakademi og muligheden for at komme med bag kulisserne, når kunstnere og galleriejere samarbejder om at lave en kunstudstilling: Kunstnergruppen Tonsart og Galleri Nord i Frederikshavn åbner nemlig dørene og lade publikum komme indenfor for at se, hvordan ophængning og placering af kunstværker foregår inden ferniseringen.

Nyt er også, at man kan finde jernhesten frem og cykle ad de gamle jernbanespor ved Sæby langs vandet til udstillingen ”Lys” på Artnorth, der helt sikkert bliver en betagende oplevelse under septembers blå himmel. I Tversted kan man på Galleri Tornby se billedkunst af to anerkendte russiske kunstmalere samt spændende franske plastskulpturer, mens man i Sæby Kirke kan få fortællingen om de fantastiske kalkmalerier i kirken, der blev skænket kirken af den navnkundige Børglum-bisp Stygge Krumpen. Der er eksempelvis også mulighed for at se verdens mindste kunstværker i Frederikshavn og at deltage i en middag med nogle af verdens fremmeste keramikere.

Man kan læse meget mere om alle arrangementerne, kunstnerne og gode tilbud om overnatning og mad i forbindelse med Kunstugen på www.lysetsland.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunst med nye, skæve og anderledes vinkler ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER