
Kom og prøv kajakpolo i Sæby Svømmebad…
12. september 2012 - kl. 11:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så er de unge 13 – 16 år-årige kommet godt i gang med at træne kajakpolo igen.
Drengene træner hårdt med at komme i gang efter sommerferien, og det vil sige lidt vandtilvænning med at have hovedet under vandet og at have kropholdningen i orden. Det er vigtigt, at man har det for at kunne lave rul.
Der kommer hele tiden nye til, og de kommer hurtigt i gang med at spille sammen med de andre. De får en hurtig intro i, hvordan man roer, og hvordan man kommer ud af kajakken, ligesom de bliver trænet i at have hovedet under vand.
Vandpolo er en holdsport, men hver enkelt har sit eget afsæt. Nogle træner med at lære at rulle med pagaj og andre med hænderne. Der trænes også med at skyde på mål, og at aflever til hinanden, som jo er en vigtig ting for at styrke holdspillet.
Der trænes hver mandag kl. 19.15, omklædt, og hvis man har lyst til at komme og se og høre mere om kajakpolo eller evt. prøve det, er man velkommen.
Mandag er der også et voksenhold. Her trænes fra kl. 20.15, omklædt. Her er der ikke så mange på holdet, så derfor bliver der holdt åbent hus, mandagene 17. og 24. september fra kl.20.15 til kl. 21.30, hvor man har muligheden for at komme og se på eller evt. prøve selv at spille kajakpolo.
Alle er velkommen.
Man kan evt. kontakte Flemming Christensen på tlf. 2343 4181, hvis man vil vide mere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom og prøv kajakpolo i Sæby Svømmebad...' til en bekendt