Kirsebærprojektet kom godt fra start…

Kirsebærprojektet kom godt fra start…

11. september 2012 - kl. 13:12 - af

Voerså Byudviklings kirsebærprojekt kom godt fra start lørdag 8. september på krogrunden, som ejes af foreningen.

Vi har skrevet om det før, men den korte historie er, at foreningen har nedsat et kirsebærudvalg, der vil forsøge at genoprette Voerså by, med de mange hundrede kirsebærtræer, som det var indtil midten af 1960-erne, hvor byen bugnede af kirsebærtræer og var helt hvid af bladene fra kirsebærtræerne i blomstringstiden.

For ganske nylig tilflød der foreningen et beløb på kr. 50.000 – fra LAG-fonden til realisering af projektet. Pengene rækker foreløbig til 200 træer, som plantes i nær fremtid i byens haver.

For at skubbe det hele i gang, afholdtes der i lørdags en kirsebærfestival, og foreningen håber, at det bliver en tilbagevendende begivenhed hvert år.

Voerså Byudvikling havde bedt lokale kunstnere om at donere et kunstværk, som kunne sælges til fordel for byudviklingen, og hertil var doneret 21 værker. Det spredte sig over malerier, keramik, træskærerkunst, hjemmelavet chokolade, blomsterdekorationer, glaskunst, ravsmykke og en flot tøjjakke.

Værkerne blev solgt på en offentlig auktion, og for at det skulle gå rigtigt til, var det advokaten med den længste autorisation i Danmark, Erling Mehlsen, Sæby, der ledte slagets gang. Den 99 årige tidligere advokat var i rigtig hopla fra starten, og startede med at fortælle om en auktion hvor to personer havde stillet sig i hvert sit hjørne og bød et salgsemne op, den ene gang efter den anden. Til sidst opdagede manden, det var hans kone, der stod og bød ham op, men parret fik da emnet – om ikke så til en noget højere pris, end som de ellers ville kunne have fået. Denne historie skabte en del latter blandt de fremmødte i teltet, der var fyldt til sidste plads. Besøget var i hvert fald tilfredsstillende, for flere havde også taget plads, ved de opstillede bænkeborde udenfor teltet.

De fremmødtes bydelyst var stor, og effekterne blev solgt for lige omkring kr. 10.000 -. Hertil skal lægges salget af diverse nydelsesmidler, som kunne købes i teltet.

I forbindelse med kirsebærtræerne som skal plantes i byen, har udvalget lavet et samarbejde med Dybvad Planteskole. Svend Chr. Rasmussen fra planteskolen var mødt frem med nogle træer, som  ivrigt blev studeret af de interesserede. Rasmussen fortalte om kirsebærtræernes pleje, herunder gødning, beskæring og vanding. Træerne var SUR kirsebær – netop arten som har haft så fine betingelser i Voerså, i de sidste 150 år. Arten kaldes også med en finere betegnelse for Skygge Morel og er et velsmagende sylte- og spisekirsebær.

Efter auktionen og det korte foredrag om kirsebærtræer, stod folk i kø ved udvalgsmedlem Lone Pilgårds bord, der tog imod bestillinger, fra de mange interesserede og kommende kirsebæravlere.

Sidst på dagen var det helt tydeligt, at formanden for Voerså Byudvikling, Gynther Mølgård, var i godt humør og en glad mand.

– Hvad kan man være andet med alle disse glade mennesker, og den fine stemning, der har været hele dagen, udtalte han.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirsebærprojektet kom godt fra start...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER