SFO inviterer på høstmarked i Voerså

SFO inviterer på høstmarked i Voerså

10. september 2012 - kl. 0:32 - af

Skolefritids-ordningen ved Stensnæsskolen i Voerså, der populært i dagligdagen kaldes SFO, inviterer alle der har lyst og lejlighed til at stille en bod op i skolegården torsdag 20. september i perioden fra 14 – 16.30.

Vejret skal man ikke være bange for, det er der taget højde for. I tilfælde af regnvejr flyttes der indendørs til gymnastiksalen eller hallen.

Markedet er åbent for alle i hele skoledistriktet, og selv borgere, der ikke har børn i skolen, børnehaven eller SFO, er velkomne til at deltage. Målet er at skabe en spændende markedsstemning i skolegården med plads til en god snak og masser af handel.

Det er ganske gratis at være med, og den enkelte ”kræmmer” får hele fortjenesten med hjem.

Mulighederne er mange, og forslag til hvad der kan handles med er næsten ubegrænset.

Man skal selv medbringe klapborde, kasser, tæpper og lignende til sin bod, og så kan man ellers tilbyde honning, grønsager, frugt, blomster, planter, legetøj, spil, blade, bøger, gamle mønter og pengesedler, frimærker, postkort, smykker, ravkunst, keramik og lertøj, glansbilleder, malerier, receptkuverter, samlinger samt meget mere.

I løbet af eftermiddagen vil der ”måske” være et par overraskelser i form af optræden fra børnene i SFO og børnehaven.

Stensnæsskolen og SFO håber, der vil deltage rigtig mange ”kræmmere” og publikum og byder alle velkomne til en dejlig høst- og markedseftermiddag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SFO inviterer på høstmarked i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER