Sæby Apotek: Vitaminer og mineraler

Sæby Apotek: Vitaminer og mineraler

9. september 2012 - kl. 0:53 - af

Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangler blot et enkelt vitamin eller mineral kan kroppen komme ud af balance. Tænk blot på tidligere tiders søfolk på langfart, som levede af saltede sild og beskøjter, de fik ikke C-vitamin nok og udviklede skørbug, eller kineserne, som begyndte at spise polerede ris, og fik beriberi, fordi de ikke fik nok B-vitamin.

Lang de fleste danskere får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler i kosten, dog er der enkelte undtagelser, hvor visse personer ikke får nok D-vitamin, jern eller folsyre.

De fleste vitaminer indtages via kosten, og det er en misforståelse at tro, at indtagelse af vitamintilskud kan erstatte eller nedsætte behovet for mad. Vitaminer indeholder hverken kulhydrater, proteiner eller fedt, som er energi og byggesten til kroppens funktioner og vækst.

Vitaminer bidrager ikke med energi, men de er, sammen med enzymer, nødvendige for korrekt optagelse og udnyttelse af maden, og for vækst, udvikling, forplantning og mange andre funktioner. De er så at sige livsnødvendige.

Lige som vitaminerne er en række mineraler nødvendige for kroppens funktioner. Et af de mineraler, som vi har mest af i kroppen er calcium eller kalk, som det hedder på dansk. Sammen med bl.a. fosfor indgår det i knogler og tænder, jern er vigtig for at kunne danne hæmoglobin i blodet, og natrium og kalium er nødvendige for at cellerne fungerer.

ADT – Anbefalet Daglig Tilførsel
Det daglige behov for vitaminer er mindre end et gram. Det svarer till den mængde vitaminer, som normalt findes den mængde mad en voksen person gennemsnitligt spiser hver dag – altså hvis man sørger for at spise sund og varieret kost.

Behovet for vitaminer og mineraler varierer med alder, køn og fysisk aktivitet. Behovet påvirkes desuden af ryge og drikkevaner.

På pakninger med vitaminer og mineraler er der ud for hvert enkelt stof anført den aktuelle mængde og andelen af ADT en tablet bidrager med.

Tager man vitamin og mineraltilskud bør man ikke overskride den Anbefalede Daglig Tilførsel.

For mange vitaminer
Det kan være farligt at indtage for mange vitaminer, især skal man være forsigtig med A og D vitaminer. Hvis et bar får fat på pakken med multivitaminer, og indtager flere af dem bør man ringe til GIFTLINIEN på tlf. 82 12 12 12.

Har du spørgsmål om vitaminer og mineraler må du gerne spørge på apoteket.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek: Vitaminer og mineraler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER