
Fiskens Dag i Sæby blev et sandt tilløbsstykke
9. september 2012 - kl. 3:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nordjysk Vinimport deltog for andet år i træk i det populære arrangement Fiskens Dag hos Klostergydens Fisk i Sæby.
Firmaets ejer Jørgen Hyttel fortæller, at endnu en stor succes er i hus for Nordjysk Vinimport, men ikke mindst for Klostergydens Fisk, ejet af Helene Aaen, som er initiativtager gennem flere år til dette arrangement.
Et sted mellem 350 og 400 mennesker fra nær og fjern lagde vejen forbi den populære fiskeforretning i Sæby, og dagens fiskeretter var en sand kulinarisk oplevelse.
Nordjysk Vinimport havde til dagen fundet en række gode vine frem, som kunne supplere de gode fiskeretter. Standen blev rigtig godt besøgt, og der blev snakket vin, uddelt smagsprøver og solgt vine i de 3 timer, som arrangementet varede.
Mange blev positivt overrasket over de mange gode vine fra Portugal, hvor der er i dagens anledning var mest fokus på hvidvine, vinho verde, rosé, mousserende vine og et par rødvine.
Som et lille ekstra indslag havde Jørgen Hyttel lavet en lille konkurrence gående på, hvornår firmaet blev stiftet- nemlig i 2009, og fra hvilket land vinene kommer – Portugal. Hvilke typer vine firmaet forhandler, nemlig mousserende vine, hvidvine, vinho verde, rosévine, rødvine samt portvine.
Endvidere skulle folk gætte, om man kan handle hele døgnet hos Nordjysk Vinimport, og det kan man, idet man også kan bruge webbutikken.
Endelig skulle der gættes på i hvilken by Nordjysk Vinimport er hjemmehørende, og her måtte svaret jo være Sæby.
Der blev udtrukket 3 vindere af konkurrencen, som hver kan afhente en vingave hos Nordjysk Vinimport.
De heldige vindere blev:
Palle Steffensen, Skagen
Pia Bechmann, Sæby
Jens C. Jensen, Sæby
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fiskens Dag i Sæby blev et sandt tilløbsstykke' til en bekendt