Lokale kan få gode råd til Energimessen

Lokale kan få gode råd til Energimessen

8. september 2012 - kl. 0:37 - af

Den 29. september mellem klokken 10.00 og 17.00 kan både bolig- og virksomhedsejere få energien at føle, når Energiprofferne byder velkommen i Maskinhallen til Energimesse Frederikshavn.

Det er den første messe i byen, der udelukkende har energi på programmet, og alle interesserede kan komme forbi til en god og professionel snak, fortæller formand for Energiprofferne, Torben Carlsen fra murerfirmaet Henrik Carlsen.

”På messen kan du møde både murere, tømrere, el- og vvs-installatører og andre håndværkere inden for byggefaget. Alle har gennemgået efteruddannelse på energiområdet, og har derfor et særligt godt kendskab til energirigtige løsninger. Ikke mindst, hvor man som privat boligejer eller virksomhed bør sætte ind, hvis man vil sænke energiforbruget.”

Torben Carlsen fortæller, at man derudover kan høre mere om dansk vindenergi for boligejere i landområderne, solceller, og blandt andet opleve arbejdsprocesserne i byggebranchen.

”Vi har selv en konstruktion med, hvor du kan se, hvordan vi arbejder med udvendig facadeisolering, og alle kan komme herfra med et godt råd og forhåbentligt en lille smule klogere.”

Få en aftale i hus
Invitér en af energiprofferne på besøg, og få ham til at vurdere, hvor du gør klogest i at sætte ind for at sænke energiregningen. Hør nærmere på messen den 29. september mellem klokken 10.00 og 17.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokale kan få gode råd til Energimessen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger