
Lektiecafe for voksne med dansk som andet sprog
5. september 2012 - kl. 0:56 - af Henrik Christensen
Ulla Larsen er netop blevet leder af Røde Kors lektiecafeen, som er beliggende på Krystalgade 3 i Sæby, og hun fortæller:
”Mange nye voksne indvandrer, som har slået sig ned i Sæby eller omegn, og som lige nu går på skole for enten at lære det danske sprog eller for at tage en uddannelse, har ofte problemer med lektierne eller med almindelige dagligdags ting, fordi de ikke forstå sproget tilstrækkeligt.
Her kan vi gøre en forskel, ved at tilbyde hjælp til bedre at tale og forstå det danske sprog. Vi hjælper selvfølgelig også gerne, hvis der er skoleopgaver, der er problemer med bl.a. matematik og engelsk.
Cafeen holder åben hver torsdag fra kl. 18.30 til 21.00 og alle voksne med indvandrebaggrund er velkommen.
Vi har mange nationaliteter, der besøger cafeen, som bliver drevet på frivillig basis, og kaffepausen bliver også brugt til kun at tale dansk, så man virkelig kommer til at skulle bruge det danske sprog”.
Har du også lyst til at deltage, kan du møde op torsdag aften, eller du kan kontakte Ulla på tlf. 28266348 eller mail: ullahyldevej@mail.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lektiecafe for voksne med dansk som andet sprog' til en bekendt