Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

5. september 2012 - kl. 0:07 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Økonomisk tilbagegang

Danmark

Det går nedad bakke for dansk økonomi. Nationalregnskabet for andet kvartal viste således, at dansk økonomi i fra 1. til 2. kvartal skrumpede med 0,5 procent. Dermed er dansk økonomi skrumpet i tre ud af de fire seneste kvartaler. Faldet i den økonomiske aktivitet sker til trods for pæn fremgang for eksporten. Eksporten er hjulpet på vej af, at vores to store nærmarkeder, Tyskland og Sverige, vokser, men også at den danske kronekurs ligger på det laveste niveau siden 2002. Tilbagegangen skyldes således, at den indenlandske økonomi er bremset op og gået i bakgear. Der er tilbagegang at spore i både privatforbruget og investeringerne. Det er til dels overraskende, da regeringen netop har gennemført en række tiltag med hensigt at sparke gang i den indenlandske efterspørgsel. Her skal blandt andet nævnes udbetalingen af efterlønsbidragene, investeringsvinduet, fremrykningen af offentlige investeringer, renovering af almennyttige boliger, samt de forestående skattelettelser. Vækstfaldet har negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. I juli steg ledigheden med omkring 1.500 personer. Der er nu 165.700 ledige personer, hvilket er det største antal siden januar 2011. Når efterspørgselen er lav er virksomhederne nødt til at skære i antallet af ansatte for at tilpasse omkostningerne. Lønstigningerne er imidlertid også meget lave i øjeblikket, og det hjælper til at holde hånden over ledigheden.

Renter

På torsdag holder den Europæiske Centralbank (ECB) pengepolitisk mode. Der er forhånd stor spænding omkring udfaldet af mødet. Da de pengepolitiske renter allerede er så lave som de næsten kan blive er fokus rettet mod, hvorvidt ECB vil genoptage sit obligationsopkøbsprogram. Formålet med det skulle være at sænke renterne i de kriseramte sydeuropæiske lande og dermed skabe grobund for en stabilisering af disse økonomier og dermed euroområdet under eet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER