Voersaa vil spise kirsebær med de store
4. september 2012 - kl. 12:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ligesom Løgstør har muslinger, Læsø har salt, så vil Voersaa nu være kendt for deres mange kirsebær, fortæller TV2Nord.
Enhver by har efterhånden noget, de er kendt for, ikke mindst på det kulinariske område, og således vil Voersaa nu også med i kampen om at brande sig selv, og et udvalg under Voersaa Byudvikling er sikker på, at man sagtens kan spise kirsebær med de store.
”Vi vil genskabe Voersaa, som den kirsebærby, den historisk har været siden slutningen af 1800 tallet. Voersaa skal være en blomstrende turistattraktion om foråret”, fortæller Lone Pilgaard fra Kirsebærlauget i Voersaa.
Lørdag den 8. september kl. 13.30 på krogrunden starter projekt ”Voersaa som kirsebærby” med blandt andet kunstauktion med donationer fra lokale kunstnere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Voersaa vil spise kirsebær med de store' til en bekendt