Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

29. august 2012 - kl. 0:29 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Ledighed værre end ventet

Danmark
I sidste uge malede AKU-ledigheden et mere dystert billede af det danske arbejdsmarked, sammenlignet med den seneste opgørelse af den registerbaserede ledighed. Ifølge den seneste offentliggørelse steg ledigheden med 9.000 personer imellem 1. og 2. kvartal i 2012, imod ”bare” 1.700 personer ifølge den registerbaserede ledighed. Desværre virker det sandsynligt, at det første tal er tættere på virkeligheden, når man holder i mente at væksten i dansk økonomi blot var 0,3 % imellem 1. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012. I dette lys forekom de registerbaserede ledighedstal at være overraskende stabile. Den store forskel imellem de to statistikker skyldes blandt andet, at AKU-ledigheden fanger de personer, som ikke længere modtager offentlige ydelser.

Yderligere var forbrugertilliden stort set uændret fra juli til august – den faldt således fra 0,1 til 0,0, hvilket indikerer et nogenlunde uændret forbrug. Den stort set uændrede forbrugertillid afspejler, at de danske forbrugere har et mere negativt syn på deres egen og Danmarks økonomi generelt. Til gengæld er andelen, der mener, at det er bedre at vente med at købe større forbrugsgoder, faldet. At dagens tal ikke indikerer nogen nært forestående stigning i forbruget afspejler de mange potentielle kilder til bekymring for forbrugerne. I Europa er der en fornemmelse af at eventuelle overraskelser til eurokrisen vil være negative. Arbejdsløsheden er som nævnt svagt stigende. Og endelig er det ikke tydeligt, at boligmarkedet for alvor skulle være vendt. Derfor fokuserer mange husholdninger stadig på opsparing. Og da de fleste samtidig oplever faldende realindkomst, skal der altså spares op af et stadig mindre beløb. I den situation er det altså svært at få forbruget til at stige, også selv om der bliver udbetalt efterlønspenge. Om det kommer til at ændre sig kommer meget an på udviklingen i Europa. Den har skuffet hen over sommeren, og vi skal formentlig ind i 2013, før der igen er vækst i eurolandene samlet set.

Renter
I sidste uge blev det offentliggjort, at Lars Rohde, nuværende direktør for ATP, fra den 1. februar vil overtage Nationalbankens øverste post efter nuværende nationalbankdirektør Niels Bernsteins. Udnævnelsen af Lars Rohde til nationalbankdirektør forventes ikke på nogen måde at ændre ved Danmarks fastkurspolitik overfor euroen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER