3 kunstnere fra Sæby udstiller i år på Åbenkunst

3 kunstnere fra Sæby udstiller i år på Åbenkunst

29. august 2012 - kl. 9:11 - af

Åbenkunst-arrangementet er i år flyttet fra Vrå Højskole til Frederikshavn.

For 4. år i træk gennemføres den store Nordjyske Åbenkunst-weekend den 7-9 september. Tidligere har arrangementet været afholdt på Vrå Højskole, men i år er præsentationsudstillingen flyttet til Kattegatsiloen i Frederikshavn.

Her udstiller 36 kunstnere fra hele Nordjylland et eller flere værker på præsentationsudstillingen. Tre af kunstnerne er fra sæby. Det er Anne Marie Lund, Jørgen Agerbæk og Finn Jakobsen.

Ideen med Åbenkunst arrangementet er, at interesserede kan besøge de forskellige kunstnere i deres respektive værksteder/gallerier lørdag og søndag. Her kan man måske være så heldig, at blive budt på et glas vin eller andet godt, og så kan man få en god snak med den enkelte kunstner.

Alle tre Sæbykunstnere deltager i præsentationsudstillingen i Kattegatsiloen i Frederikshavn, men da Jørgen Agerbæk er optaget til andet arrangement, er det alene Anne Marie Lund og Finn Jakobsen der holder åbent i deres egne værksteder den 8. og 9. september – begge dage kl. 11-17. De opfordrer interesserede til at lægge weekendturen omkring sydbyen, hvor de begge har værksted på henholdsvis Vævervej 69 og Solsbækvej 210.

Konceptet med at have en fælles udstilling og samtidig udstilling hos de enkelte kunstnere er rigtig spændende siger Finn Jakobsen, der tidligere har udstillet på Åbenkunst. Han glæder sig til at åbne sit galleri for besøgende igen i år. Sidste år kom flere familier på besøg og det er rigtig spændende at møde publikum i hjemlige omgivelser og få en god snak over en lille forfriskning, siger Finn Jakobsen.

Der er fernisering fredag den 7. September kl. 17 i Kattegat Siloen. Åbningstalen holdes af direktør Kaj Christiansen, Frederikshavn. Ved ferniseringen sælges de udstillede værker med 10 % rabat. Restaurant Snerlen tilbyder en speciel kunstanretning der kan nydes på toppen af Siloen fredag og lørdag.

Hele arrangementet kan ses på udstillingens hjemmeside www.nyaabenkunst.dk , hvor man også kan se de enkelte kunstneres værker.

Data om de tre Sæby kunstnere:

Anne Marie Lund
Anne Marie er autodidakt billedkunstner. Hun fortæller om sig selv:

Den kreative proces har altid været en vigtig del af min tilværelse. Jeg havde værkstedsfag som fagligt speciale, da jeg tog pædagoguddannelsen i 1999. Efterfølgende malede jeg lidt, men begyndte først for alvor at male billeder nogle år senere.

Jeg synes efterhånden jeg har udviklet min teknik og fundet min helt egen stil. Hvis jeg skal sige, hvilken kunstform jeg maler i, må det være en blanding af mest figurativ og lidt abstrakt form. Jeg maler acryl på lærred og meget tit med megen struktur i mine billeder.

Jeg ved næsten aldrig på forhånd hvordan det endelige billede bliver, men skaber det i en lang, sjov og spændende proces. Jeg nyder at være i den kreative proces og glemmer tit tid og sted.

Jeg bliver glad når jeg maler og håber at mine billeder giver beskueren en god og glad oplevelse.

Jørgen Agerbæk

Jørgen Agerbæk er uddannet på Århus Kunst Akademi og debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling 1981. Hans arbejdsområde er maleri, tegning, bladform og skulptur. Han er medlem af DBF.

Finn Jakobsen

Finn Jakobsen er uddannet dekoratør og efterfølgende på kunstlinjen på Herning Seminarium. I 2009 byggede han nyt atelier og åbnede Galleri 2ti på Solsbækvej i Sæby. Han har udstillet over hele landet og har lavet udsmykningsarbejder til private og til offentlige virksomheder.

I de senere år har han tolket en lang række af H.C. Andersens eventyr i sine farverige malerier.

Om sine malerier siger Finn Jakobsen:

Det vigtigste for mig er, at et billede sætter tanker i gang. For mig er et maleri ”en samtale uden ord”. Den enkelte skal gøre sine egne tanker som efterfølgende gerne må deles med andre. Derfor er mine malerier oftest fabulerende og farverige.

Jeg har tidligere udstillet på Åbenkunstudstillingen og jeg glæder mig meget til igen i år at deltage weekenden 7-9 september.  På udstillingen på galleri 2ti (www.galleri2ti.dk ) kan man se de seneste af mine malerier. Jeg håber at mange vil lægge familieturen omkring galleriet i weekenden siger fortsætter Finn Jakobsen!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3 kunstnere fra Sæby udstiller i år på Åbenkunst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER