Lokalafdelingen samler igen ind til rumænske børn

Lokalafdelingen samler igen ind til rumænske børn

23. august 2012 - kl. 0:58 - af

Den lokale afdeling af Rumæniensprojektet af 1992 samler mad ind til rumænske børnehjem fredag og lørdag den 31/8 og 1/9 fra kl. 9.00 til 20.00 begge dage.

Hanne Nørgaard, der er lokalmedlem af Vendsysselgruppen, bosiddende i Sæby og initiativtager til denne indsamling fortæller, at der tidligere har været indsamlinger i Nordjylland både i Sæby og Frederikshavn. Indsamlinger med et rigtig flot resultat.

Hun fortæller ligeledes, at hun selv har et rumænsk barn, som har været på ferie hos hende i Sæby. Den historie vil hun fortælle SaebyAvis.dk´s læsere om på et senere tidspunkt.

Den 12. juni fortalte avisen om hvordan Sæby´s forretningsdrivende donerede sko og tøj til børnene i Rumænien, og om hvor stor en hjælp det var, og hvor taknemmelig Vendsysselgruppen var for hjælpen.

Indsamlingen foregår denne gang i REMA1000 i Hjallerup.

Ved butikkens indgangsparti vil kunderne blive bedt om at købe lidt mere, end de selv skal bruge, og aflevere det ved udgangen. Det skal være madvarer, som kan tåle den lange transport og opbevares i længere tid, f.eks. mel, sukker, konserves, ris, pasta.

De fleste former for toiletsager er også meget velkomne. Det er første gang foreningen samler ind i Hjallerup, men man håber, at Hjallerup-borgerne vil være lige så gavmilde, som man i de senere år har oplevet ved indsamlingerne i Frederikshavn. Resultatet her plejer at være ganske overvældende. Ved indsamlingen i foråret blev der afleveret ca. 2000 kg varer i indsamlernes kurve, således at man kunne afsende ca. 100 propfyldte banankasser til projektets lager ved Kolding.

Foruden afsendelse af de indsamlede varer sender de mange danskere, der har ”adopteret” et rumænsk barn, gavepakker, typisk legetøj, tøj, kiks, slik eller andet, som et børnehjemsbarn kun sjældent bliver præsenteret for, ligesom projektet støtter skoler og plejehjem med tøj. Foruden børnehjemsbørnene er situationen særlig vanskelig for de ældre kvinder i Rumænien. De modtager kun en minimal pension, idet de i mange tilfælde ikke har været på arbejdsmarkedet og derfor ikke optjent pension.

Transporten til Rumænien foretages af lastvogne ført af elever fra Transportskolen i Fredericia som et led i deres uddannelse. Herved bliver transportudgifterne minimeret for foreningen. Medlemmer af projektet følger varerne helt frem til børnehjemmene og de andre udleveringssteder og står selv for udleveringen for at sikre, at alt bliver afleveret på rette sted.

– Og der er stadig behov for hjælp.  Det kan naturligvis være vanskeligt uden videre at sammenligne rumænske forhold med tilsvarende danske, men ved selvsyn har projektets medlemmer konstateret, at det tilskud til forplejningen, som disse transporter udgør, er af stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. Rumæniensprojektet af 1992 anmoder derfor kunderne, når de går på indkøb fredag eller lørdag i REMA1000, om at tænke på de rumænske børnehjemsbørn. Oplysninger om projektet kan findes på www.rp92.dk eller kontakt Hanne Nørgaard på 6116 7369.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalafdelingen samler igen ind til rumænske børn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER