Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

22. august 2012 - kl. 0:09 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhænging analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Danskerne er blevet fattigere

Danmark
I sidste uge fik vi nye tal for både den private og den offentlige lønvækst. Den private lønvækst var i 2. kvartal 2012 1,7 % å/å, det er den laveste lønvækst, i al den tid DA har offentliggjort deres lønstatistik. Tilsvarende viste tal fra Danmarks Statistik, at ansatte i staten oplevede en svagt højere lønvækst, med en stigning på 1,8 %, mens ansatte i kommuner og regioner oplevede en lønvækst på 2,4 %. Dermed var lønvæksten, for både privat- og statsansatte, mindre end inflationen, som i samme periode har været på 2,2%. Når man kombinerer det med, at skatten i samme periode er steget, primært som led i finansieringen af VK’s genopretningspakke, så er der ingen tvivl om, at de reale disponible indkomster i de danske husholdninger har været under pres.

Eller sagt på godt dansk – vi danskere er blevet fattigere, hvis man måler på, hvor mange varer vi har kunnet putte i indkøbskurven. Korrigerer man lønudviklingen for skatten, så har fremgangen blandt privatansatte været bare 0,7% – og korrigerer man yderligere for inflationen, så er den reale vækst i de disponible indkomster på -1,5%. Det er med andre ord ikke specielt overraskende, at vi danskere holder igen med forbruget – vores forbrugsmuligheder skrumper grundlæggende. Hvis man omregner det til kroner og ører, så er der tale om en tilbagegang i det reale rådighedsbeløb på 500 kroner om måneden, for en gennemsnitlig dansk familie ansat i den private sektor. Meget tyder således på, at krisen på arbejdsmarkedet har påvirket lønforhandlingerne mere end, hvad vi har set i tidligere kriser. Det er som nævnt skidt for det private forbrug, men det betyder omvendt også, at vi har taget fat på en nødvendig genopretning af konkurrenceevnen. Det betyder også, at der er basis for en mere gunstig udvikling i eksporten, hvilket i sidste ende betyder flere job i Danmark. Men effekten via konkurrenceevnen slår ikke igennem med samme hast som den negative effekt på forbruget, hvilket betyder, at tilpasningen gør ondt. Men tilpasningen er nødvendig, da den danske konkurrenceevne har udviklet sig i en ugunstig retning gennem de seneste 10-15 år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER