
Stygge Krumpenspil opføres på Sæbygaard
11. august 2012 - kl. 10:17 - af Henrik Christensen
I weekenden 17. – 19. august opfører Sæby Scenen, suppleret med amatørskuespillere fra Skagen, spillet ”Stygge Krumpens Farvel”.
Spillet er et af de fire skuespil, som i sommer er blevet opført i Skagen, på Voergaard, på Børglum Kloster og nu slutter på Sæbygaard.
Spillet på Sæbygaard fortæller om Stygge Krumpen, Elsebeth Gyldenstierne og Niels Stygge, som alle opholder sig på Sæbygaard, hvor de holder store middage efter veloverståede jagter. Ind imellem står de model til den altertavle, som Stygge Krumpen vil skænke til Sæby klosterkirke. Men ulykkerne nærmer sig og til sidst møder Stygge Krumpen sin skæbne i form af den protestantiske konge Christian den 3. Han må forlade Elsebeth, som drager sin egen vej ud i verden.
Det er foreningen ”Storytelling Nordjylland”, der står bag disse spil, skrevet af Poul Bernth, som har skrevet flere af de populære egnsspil i Skagen. Poul Bernth har også stået for instruktionen af spillene med undtagelse af spillet på Voergaard.
De tre øvrige spil er set af mange i løbet af sommeren, og det bliver forhåbentlig også tilfældet på Sæbygaard, hvor der spilles fredag den 17. august kl.19.00, lørdag den 18. og søndag den 19. august. Begge dage kl. 14.00 og kl. 16.00.
Entre kr. 25,-.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stygge Krumpenspil opføres på Sæbygaard' til en bekendt