
Tidligere landsholdsspiller skal bombe Sæby til tops
9. august 2012 - kl. 12:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Jyllandsserieklubben Skjold Sæby har gjort lidt af et scoop. Klubben har i sommerpausen forstærket holdet med den 25-årige lituaer Gintas Podelis, som har spillet både på U19 og U21 landsholdet for Litauen.
Gintas Podelis spillede i sidste sæson som professionel i den bedste liga i Estland hos klubben JK Sillamäe. Det endelige gennembrud for den 25-årige angriber udeblev, og han har siden været på jagt efter en ny klub. Det er dog ikke lykkedes at få en kontrakt, så Gintas Podelis endte i stedet i Sæby, hvor han har fået arbejde.
Drømmen er stadig at spille sig til en kontakt med en europæsisk klub, og jyllandsserieholdet i Sæby skal i første omgang være springbræt videre.
Gintas Podelis spiller som amatør i Skjold Sæby, men på diverse transfersider på nettet står han anført til en værdi af 100.000 euro.
Skjold Sæbys træner Karsten Thomsen glæder sig til at se sin nye angriber i aktion.
– Gintas er en klar forstærkning, og han vil helt sikkert tilføre vores offensiv en ekstra dimenssion, og jeg tror, at han vil volde mange hold store problemer, siger Karsten Thomsen.
Gintas Podelis får debut for Skjold Sæbys jyllandsseriehold lørdag eftermiddag i lokalbraget mod Frederikshavn på Sparekassen Vendsyssel Arena i Sæby, og litaueren ligner en markant offensiv forstærkning til Sæby-mandskabet. Den 25-årige angriber scorede spillede i sidste sæson 8 kampe for JK Sillamäe i den estiske mesterliga og scorede et enkelt mål. Han er ligeledes noteret for et mål i sine tre kampe for Litauens U21 landshold.
Gintas Podelis og Skjold Sæby åbner den nye sæson med et brag mod FfI, og der ventes masser af mennesker på Sparekassen Vendsyssel Arena lørdag eftermiddag. De to hold mødtes to gange i sidste sæson, og begge kampe endte med sejr til FfI, så hjemmeholdet går denne gang efter at få en sejr over fodboldstorebror fra Frederikshavn, og lørdag eftermiddag er der meget mere end to point på spil. Det gælder også retten til at kalde sig kommunens bedste fodboldhold.
Der varmes op til kampen allerede fra kl. 14.30, hvor der i Nordjyllands Hallen er talkshow med AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen, mens der på fodboldbanerne er ungdomsturnering for U8 og U9-spillerne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tidligere landsholdsspiller skal bombe Sæby til tops ' til en bekendt