Finans: Skær 20 procent af restgælden

Finans: Skær 20 procent af restgælden

9. august 2012 - kl. 0:17 - af

Renten er nu så lav, at hvis den stiger med 2 procentpoint, vil man kunne skære 20 procent af restgælden.

Der er ingen der ved, hvor bunden på boligmarkedet er. Og der er ingen der ved, hvor meget renten falder. Men man ved med sikkerhed, at både boligpriserne og renteniveauet er faldet rigtig meget de seneste år. Og det gør det meget attraktivt at købe bolig nu i forhold til for få år siden.

Og på grund af det lave renteniveau har man en ekstra gunstig mulighed for at score sig en gevinst på boligmarkedet netop nu. Ved at finansiere boligen med et fastforrentet realkreditlån med

en rekordlav rente på enten 3 eller 3,5 procent, vil man i øjeblikket kunne skære omkring 10 procent af restgælden på lånet, for hver enkelt procentpoint renten skulle stige. En rentestigning på 2 procentpoint, som på ingen måde er et urealistisk scenarie, hvis den europæiske gældskrise løses, vil altså betyde, at boligejeren vil kunne skære 20 procent af restgælden.

En nyslået boligejer vil altså på den måde kunne sikre en betragtelig friværdi i boligen, også selvom boligpriserne ikke stiger, eller måske endda falder en smule yderligere. Og samtidig er boligejeren sikret mod fremtidige stigninger i ydelsen, som boligejere med flekslånsfinansiering risikerer.

Prisen for denne sikkerhed, er en højere ydelse her og nu. Vælges der afdragsfrie lån koster et fastforrentet lån omkring 1500 kr. mere om måneden efter skat for hver lånt million kr.

Men for de penge får boligejeren altså både en sikkerhed i form af vished om de fremtidige ydelser, samt en mulighed for at kunne skære en betragtelig del af restgælden i tilfælde af rentestigninger. Det fastforrentede lån indeholder altså både et element af forsikring samt en lodseddel.

Af Claus Forrai, finansbureauet.dk

Tegn gratis abonnement på FinansBureauets Nyhedsmagasin her:

http://www.finansbureauet.dk/magasin.php

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Finans: Skær 20 procent af restgælden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER