
Lørdag på Sæby Torv står i børnenes tegn
7. august 2012 - kl. 11:00 - af Henrik Christensen
Sommerferien er desværre snart slut for de fleste skolesøgende børn. Derfor har handelsstandsforeningen i Sæby besluttet at byde alle velkommen hjem og sætte et stort punktum for den forgangende sommer, eller mangel på samme.
Det vil blive en lørdag, hvor der vil være masser af aktiviteter for børn i form af hoppepude, underholdning af “Talentbørn 2012”, Bimse og Bamses fødselsdag og så det traditionsrige børneloppemarked.
Så er kælderen eller værelset fyldt med overflødige ting, er der her en mulighed for at tjene en skilling til den slunkne sommerferiekonto.
Ønsker man at deltage i loppemarkedet, skal tilmelding være Handelsstandsforeningen i hænde senest fredag kl. 18. På mail: 9300@click.dk eller ved personlig henvendelse i Click i Vestergade.
Alle børn der deltager I loppemarkedet serviceres med Pizza og sodavand, når arrangementet slutter kl. 12.30.
Ellers er der kun at opfordre alle børn og barnlige sjæle til at kigge forbi Torvet fra kl. 9.30 på lørdag, hvor der virkelig bliver gang i den for de små og mellemstore børn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lørdag på Sæby Torv står i børnenes tegn' til en bekendt