Elev fra Sæby til Danmarks-mesterskab i Blomsterkunst

Elev fra Sæby til Danmarks-mesterskab i Blomsterkunst

2. august 2012 - kl. 0:17 - af

Sofie Nørgård – blomsterdekoratørelev i ”Frk. Grøn” i Sæby – deltager i weekenden den 18.-19. august i Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst. Mesterskabet finder sted på Fyns Kunstmuseum i Odense med Interflora Danmark som arrangør.

Hele Odense midtby vil være klædt i blomsterpragt i anledning af den årlige blomsterfestival, når Danmarks allerbedste blomsterdekoratører mødes i den fynske hovedstad i weekenden den 18.-19. august 2012 for at dyste om Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst.
DM i Blomsterkunst afvikles hvert andet år og alle deltagerne har kvalificeret sig til mesterskabet gennem regionale mesterskaber.

I år deltager 14 seniorer (udlærte) og 7 juniorer (elever), og der kåres en Danmarksmester i hver af de to klasser.

Opgaverne i DM i Blomsterkunst 2012 er ens for alle deltagere, og er i år helt naturligt inspireret af Blomsterfestivalens tema over nordiske børneeventyr. Deltagerne skal således fortolke eventyr af H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner i blomsterkompositioner.

Lørdagen byder på to indledende opgaver, og efter bedømmelse af uddannede danske og udenlandske dommere, går de fem bedst placerede fra både senior- og juniorklassen videre til søndagens finalerunde. Her skal de 10 finalister løse én opgave, før spændingen om mesterskab og pokaler kan udløses.
Sofie Nørgård har hjemmefra forberedt sig til lørdagens første opgave, der er inspireret af et eventyr af H.C. Andersen, som deltagerne selv kan vælge. Dagens anden opgave er derimod en ukendt opgave, hvor deltagerne på forhånd ikke ved noget om, hvad de skal udføre. Eneste kendte oplysning er, at inspirationen til opgaven er hentet fra Astrid Lindgrens eventyr.
I søndagens finalerunde er der ligeledes tale om en for deltagerne ukendt opgave, hvor Thorbjørn Egners børneeventyr står for inspirationen.

Der er mulighed for at opleve Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst 2012 på Fyns Kunstmuseum og komme helt tæt på Danmarks bedste blomsterdekoratører. Lørdag den 18. august er der gratis adgang fra kl. 12.00-17.00 og søndag den 19. august allerede fra kl. 10.00 og frem til kl. 17.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elev fra Sæby til Danmarks-mesterskab i Blomsterkunst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER