Ingen pigge på frakørsel Syd i Sæby

Ingen pigge på frakørsel Syd i Sæby

1. august 2012 - kl. 9:25 - af

Vejdirektoratets sidste tiltag med pigge for at stoppe spøgelsesbilisterne allerede på frakørselsrampen, har vist sig at være en fuser, og nu vil Socialdemokraterne have forsøget stoppet.
På skiltet ved motorvejsafkørsel Sæby Syd står der ”pigge på vejen”, men systemet virker ikke, og det har det ikke gjort i mere end et år.

”Jeg har aldrig troet på systemet med pigge. Og nu har det vist sig ikke at være investeringen værd”, siger socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn til TV2/NORD.

Det dyre pigge-anlæg i Sæby blev etableret i marts 2011, og allerede 11 dage efter blev det taget ud af drift, fordi der på flere af landets fire forsøgsanlæg, skete en række uheld, hvor de sylespidse pigge flænsede dækkene på biler, der kørte den rigtige vej.

”Produktet var simpelthen ikke var færdigudviklet”, siger Henrik Ludvigsen, der er teknisk konsulent for Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har nu i samarbejde med producenten, som er Teknologisk Institut fået rettet fejlene, og det nye pig-system bliver nu testet på en motorvejsafkørsel ved Ringsted, men hvordan forsøget falder ud, har Socialdemokraterne dog ikke tid at vente på.

”Der er en masse uhensigtsmæssigheder ved piggene, og det er relativt dyrt i forhold til hvor stort problemet er, så jeg forestiller mig, at vi stopper det her”, siger Rasmus Prehn (Soc.dem.).

I 2010 blev der registreret 198 spøgelsesbilister i hele landet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen pigge på frakørsel Syd i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER