Viking nummer 8 er tilbage i trøjen

Viking nummer 8 er tilbage i trøjen

30. juli 2012 - kl. 13:05 - af

Aalborg Vikings får også i den kommende sæson glæde af en af Basket Ligaens store danske profiler. 24-årige Søren Sørensen fra nordjyske Østervrå, og med det meget passende mellemnavn Bjørn, er blevet enig med klubben om en aftale for den kommende sæson, og det har været en stor prioritet for Vikings at sikre sig hans fortsatte virke i klubben:

”Efter min mening kommer Søren i denne sæson i top ti af de danske spillere i Ligaen”, siger Vikings’ cheftræner Mads Olesen om den 196 centimeter høje og 100 kg tunge power forward. ”Søren har nok været lidt under radaren i ligaen, fordi Vikings de sidst par år har haft en amerikaner på hans plads, men sidste år viste Søren mig, at han er god nok til, at vi skal prioritere anderledes. I år rekrutterer vi ikke spillere på Sørens plads. Hans gåpåmod, fighterinstinkt, work rate og holdspil er særklasse, og Søren vil helt klart være en af de spillere, der kommer til at bære Vikings i år”

Sidste sæson kæmpede Søren om spilletid med amerikanske Tony Bishop og det 213 centimeter danske kæmpetalent Sami Eleraky, men ingen af de to vil være at finde i vikingetrøjen i den nye sæson.

”Vi har arbejdet hårdt på at Sami skulle komme til USA”, siger coach Olesen, ”og det er heldigvis lykkedes. Vi er derfor på udkig efter en amerikansk spiller på hans plads, mens Søren er udset til en stor rolle, som afløser for Bishop, der var ligaens mest reboundende spiller”.

Sørensen selv afdæmper på typisk facon forventningerne til sit eget spil, og vil hellere snakke om holdet:

”Jeg forventer da at tage større del i angrebet med scoringer og assists, og jeg vil forsøge at dominere reboundspillet og dække solid forsvar på forskellige positioner, men holdet kommer først. Jeg håber, vi kan være med i kampen om en midterplads i ligaen, og derved øge vores muligheder for at gøre det godt når slutspillet kommer. Ellers håber jeg bare på en fed sæson, hvor vi kan konkurrere mod alle hold i ligaen, og forhåbentlig stjæle nogle kampe fra topholdene.”

Vikings’ sportschef Christian Hamborg er glad for at Sørensen har valgt at fortsætte i klubben, og det er ikke kun på grund af hans kvaliteter på banen:

”Søren er et rigtigt klubmenneske. Han stiller altid op for klubben til camps og andre arrangementer, og det er selvfølgelig vigtigt for os i forhold til at skabe endnu flere fans. Børnene elsker ham jo. Sidste år fordoblede vi tilskuertallet, og Søren vil helt sikkert hjælpe os med vores ambition om at gøre det samme endnu engang inden for de næste år.”

Sørensen har været en fast bestanddel af Vikings-truppen, siden han som 16-årig kom til klubben, hvor han stort set har spillet lige siden. Det er dog også blevet til et udlandsophold i Medway Park Crusaders i England, hvor han havde Vikings’ nuværende head coach Mads Olesen som træner. Søren læser til lærer, og bor sammen med Britt Christensen, der som danseinstruktør har været med til at levere underholdningen til flere af Vikings store kampe.

Statistik:
Sørensen, var sidste sæson den 25. mest reboundende spiller i ligaen, da han tog 4,83 rebounds pr. kamp på kun 25 minutter i snit. Ud af de øvrige 24 spillere i top 25 var der kun otte danskere, og Bjørnen måtte oven i købet kæmpe om reboundene med de to holdkammerater Tony Bishop, der var den mest reboundene med over 11 pr kamp, og den høje Sami Eleraky, der stod for næsten seks pr. kamp.

Aalborg Vikings starter i øvrigt træningen i aften, mandag d. 30/7.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Viking nummer 8 er tilbage i trøjen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER