Ung koncert i Lyngså kirke torsdag aften
27. juli 2012 - kl. 9:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Selv om det var ganske unge musikere, der gav koncert, i den lune Lyngså kirke torsdag aften, var det alligevel, det såkaldte ”grå guld”, der var i overtal, og publikum fik en oplevelsesrig koncertaften ud af det.
Jakob Sørensen er kendt for flere besøg i både Albæk og Lyngså kirker, men torsdag aften havde han formået at finde tre unge jævnaldrende musikere, så koncerten kunne gennemføres.
Kirkeklokkerne kaldte til samling kl. 20.00, og det havde omkring 75 personer benyttet sig af.
Jakob Sørensen bød velkommen, og så var koncerten i gang med et bredt udvalg af danske sange, der beskrev, det danske land, som man oplever det; grønt, bakket, friskt og inspirerende.
De unge musikere fortolkede også velkendte danske sange, som kommer fra Højskolesangbogen samt fra Den Danske Salmebog. Derudover blev der spillet egne kompositioner, der passede, til den lune sommeraften i kirken.
Ud over Jakob Sørensen på trompet, var det Anne Sørensen med sang, Rasmus Holm på elklaver og Anders Ammitzbøll på kontrabas, der foldede sig ud og gav publikum en på opleveren, der kvitterede med klapsalver.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ung koncert i Lyngså kirke torsdag aften' til en bekendt